Alefarm Brewing lancerer sine første fadlagrede øl

6.10.2022 08:50:00 CEST | Alefarm Brewing |
Investor Nyheder
Alefarm Brewing A/S har gennem de sidste 18 måneder arbejdet intensivt på sit fadlagringsprogram, som har resulteret i en række spændende og smagfulde øl, som har været lagret på forskellige whisky- og bourbon-fade, og som nu lanceres til et arrangement på bryggeriet.
Investornyhed nr. 24
Alefarm Brewing lancerer sine første fadlagrede øl til et arrangement på bryggeriet i Greve
Alefarm Brewing A/S (“ALEFRM” eller “Selskabet”) er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag offentliggøre datoen for lanceringen af de tre første fadlagrede øl, som vil blive præsenteret ved et arrangement på bryggeriet.
Arrangementet vil foregå på bryggeriet på Lunikvej 2B i Greve fredag d. 11. november 2022 fra kl. 14:00 og frem. Her vil Selskabets direktion være til stede for at fortælle mere om fadlagringsprogrammet samt byde på smagsprøver. Det vil tillige være muligt at købe flasker med hjem – både enkeltvis såvel som sæt af tre flasker. Aktionærer opfordres til at deltage for at opleve denne begivenhed.
Lanceringen af fadlagringsprogrammet er en væsentlig bestanddel af strategien, som skal gøre bryggeriet anerkendt for at producere øl i verdensklasse. Med denne lancering har bryggeriet således nået endnu en væsentlig milepæl.
Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:
“En af hjørnestenene, som blev præsenteret i forbindelse med vores børsnotering, er udvikling og lancering af et fadlagringsprogram, som har til formål at modne og forfine særligt udvalgte øl. Vi lancerer nu de første tre øl, som er en serie af imperial stouts lagret på egetræsfade fra Stauning Whisky såvel som udvalgte bourbon-fade. Vi ser med glæde frem til at præsentere disse øl for vores kunder og aktionærer.”
Supplerende information
For spørgsmål omkring lanceringen af fadlagret øl, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter

Kasper Tidemann, Stifter og CEO, +45 31441760, kt@alefarm.dk

Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Fadlagring, 1.jpg

Fadlagring, 2.jpg

Fadlagring, 3.jpg

Leave a Reply