9.6.2022 16:56:39 CEST | Hove A/S |
Selskabsmeddelelse
SELSKABSMEDDELELSE NR. 9 – 2022 | 09-06-2022
Bestyrelsen har ved beslutning af 9. juni 2022 i henhold til bemyndigelse fra generalforsamlingen af 1. juni 2021 udstedt 1.613.333 warrants til Selskabets direktion på de vilkår, der er beskrevet i Virksomhedsbeskrivelsen af 3. november 2021. Hver warrant giver indehaveren ret til at tegne én kapitalandel i Selskabet à DKK 0,10.
Der er udstedt 600.000 warrants til Selskabets CEO, Maja Vonsild Jørgensen. Efterhånden som warrants modnes, kan halvdelen udnyttes til en pris på DKK 2,50 pr. stk., mens den anden halvdel kan udnyttes til DKK 5,00 pr. stk. Ikke-udnyttede warrants bortfalder uden kompensation, når det sidste udnyttelsesvindue i 2027 lukker.
Der er udstedt 680.000 warrants til Selskabets CCO, Thomas Cramer, og 333.333 warrants til Selskabets CFO, Thomas Alexander Kjeldbæk. Modnede warrants kan udnyttes til en pris på DKK 0,50 pr. stk., dog kan 80.000 af de warrants, der er udstedt til Thomas Cramer, udnyttes til en pris på DKK 2,50 pr. stk. Ikke-udnyttede warrants bortfalder uden kompensation, når det sidste udnyttelsesvindue i 2027 lukker.
Warrantmodtagerne skal ikke betale vederlag for at tegne warrants. De modnede warrants kan udnyttes til tegning af kapitalandele 2 gange om året i en periode på 4 uger efter offentliggørelsestidspunktet af Selskabets årsrapport og halvårsrapport. Yderligere oplysninger:
Hove A/S:
Herstedøstervej 7DK – 2600 GlostrupCVR-nummer: 25804821Hjemmeside www.hove-as.com
Selskabsmeddelelser, finansielle rapporter mv.: https://hove-as.com/investor/
CEO / adm. direktørMaja Vonsild JørgensenE-mail: mvj@hove-as.dkTlf.: (+45) 31 35 94 10
Certified Adviser: Norden CEF A/SGammel Strand 40, 2.DK – 1202 København KCVR-nummer: 31933048Hjemmeside: www.nordencef.dk
John NordenE-mail: jn@nordencef.dkTlf.: (+45) 20 72 02 00
Kontakter
Maja Vonsild Jørgensen, CEO, mvj@hove-as.dk
Vedhæftninger
Download selskabsmeddelelse.pdf