Software-opgraderet MRI-scanner solgt til spansk kunde – Team SMS fortsætter den fine stime af offentliggjorte salg

4.3.2024 15:20:14 CET | Scandinavian Medical Solutions A/S |
Investor Nyheder
Investornyhed nr. 59 – 2024 | 04-03-2024  
 
Scandinavian Medical Solutions A/S (’SMS’ eller ’Selskabet’) har i denne uge leveret en opgraderet Siemens MRI-scanner. SMS fortsætter således den fine stime af salg, som har været offentliggjort i 2. kvartal af Selskabets forskudte regnskabsår.   
 Salget udgør et beløb større end DKK 2.000.000 og offentliggøres derfor i henhold til Selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren ligger inden for intervallet 2,0 mio. DKK til under 3,5 mio. DKK.  
 Levering og risikoovergang af udstyret er sket i uge 10, 2024. Ordren ændrer ikke på tidligere udmeldt guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2023/2024.   
 
Supplerende Information  
For spørgsmål vedrørende denne investornyhed kan selskabets CEO, Jens Hvid Paulsen, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com.     
Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S.       
  
Scandinavian Medical Solutions A/S   
Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg   
CVR-nummer: 39901749   
Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com   
Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors   
  
Om Selskabet  
Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.       
MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.       
Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.       
Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.     
 
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Leave a Reply