Scandinavian Medical Solutions sælger 3-Tesla MRI-scanner med bred patientåbning til amerikansk kunde

3.5.2023 14:30:00 CEST | Scandinavian Medical Solutions A/S |
Investor Nyheder
Investornyhed nr. 32 – 2023 | 03-05-2023
Scandinavian Medical Solutions A/S (’Selskabet’) har sikret salget af en GE 3-Tesla MRI-scanner til en amerikansk kunde.
Salget udgør et beløb større end DKK 2,0 mio. og offentliggøres derfor i henhold til Selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren ligger inden for intervallet 3,5 mio. DKK til under 5,0 mio. DKK.
Adm. Direktør i Scandinavian Medical Solutions, Jens Krohn udtaler: ”Producenten har med dette system ikke blot haft fokus på at sikre bedre patientoplevelser grundet den brede patientåbning – samtidig har de udstyret scanneren med en kraftfuld magnet samt en højeffektiv gradient, der sikrer ekstraordinær høj billedkvalitet. Scanneren vil forbedre scanningskapaciteten og kvaliteten af en lang række MR-scanninger i mange år fremadrettet”.
Levering af udstyret er sket i uge 18 2023, og ordren ændrer ikke på udmeldt guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2022/2023.

Supplerende Information
For spørgsmål vedrørende denne investornyhed kan Selskabets CEO, Jens Krohn, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com. Tlf.: 60 55 60 90.  
Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S.  

Scandinavian Medical Solutions A/S
Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com
Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors

Om Selskabet
Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.  
MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.  
Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.  
Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv. 
 
 
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Leave a Reply