Scandinavian Medical Solutions A/S gennemfører succesfuldt aktieudbud: Overtegning på 425 %

28.10.2021 10:00:00 CEST | Scandinavian Medical Solutions A/S |
Selskabsmeddelelse
SELSKABSMEDDELELSE NR. 3 – 2021 | 28-10-2021MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN.
Interessen for udbuddet af aktier i Scandinavian Medical Solutions A/S har været meget stor fra investorer, hvor samlet set 2.952 investorer har ønsket at tegne aktier for i alt DKK 157.373.470. Scandinavian Medical Solutions A/S (”Selskabet” eller ”Scandinavian Medical Solutions”) offentliggør i dag resultatet af udbuddet af nye aktier i forbindelse med optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark (”Udbuddet”), jf. selskabsmeddelelse nr. 1 af den 12. oktober 2021 og virksomhedsbeskrivelsen, som blev offentliggjort samme dag.Udbuddet blev lukket den 26. oktober 2020 kl. 23:59 dansk tid. Selskabets Udbud af op til 6.000.000 stk. nye aktier til en udbudskurs på DKK 5,00 pr. aktie er gennemført. Gennemførelsen af Udbuddet af nye aktier giver Selskabet et bruttoprovenu på DKK 30 mio. og en markedsværdi på DKK 136,25 mio. baseret på udbudskursen.Scandinavian Medical Solutions har modtaget tegninger fra i alt 2.952 investorer for i alt 31.474.694 stk. aktier. Første handelsdag på Nasdaq First North Growth Market Denmark forventes at være den 3. november i 2021 under symbolet ”SMSMED” (ISIN-kode DK0061675006).CEO, Jens Krohn, udtaler herom:
“Den store overtegning er en historisk milepæl for Scandinavian Medical Solutions. Overtegningen viser, at investorerne har tillid til vores vækststrategi og forretningsplan og nu aktivt tager medejerskab til vores målsætning om at bringe livsvigtig scanningskapacitet ud til hele jorden.
Vi har de sidste uger talt personligt med mange hundrede højt kvalificerede investorer, der efter at have kigget os i kortene, har valgt at satse deres sparepenge på Scandinavian Medical Solutions, og den vækstrejse vi står foran. Vi er stolte og ydmyge over den store interesse, vi har oplevet i tegningsperioden. Men overtegningen betyder desværre, at vi i denne omgang ikke har kunnet honorere alle interesserede investorer i Udbuddet. Vi håber, at disse investorer vil vise interesse for vores aktie fra første handelsdag i næste uge, onsdag d. 3. november 2021. 
Både eksisterende og nye investorer har således nu kvitteret for vækstpotentialet i Scandinavian Medical Solutions. Vores team har de seneste år skabt en særdeles sund forretning. Med kapitalforhøjelsen kan vi nu skrue op for udviklingstempoet og øge lagerbeholdningen for hurtigere at kunne levere på akutte kundebehov.  
I ledelsen er vi stolte og taknemmelige for den kæmpeindsats, som hele holdet hér i Aalborg hos Scandinavian Medical Solutions, vores bestyrelse og rådgivere har leveret. En særlig tak skal lyde til vores betroede partnere i børsnoteringsprocessen, herunder Norden CEF. 
Nu er det op til os alle i Scandinavian Medical Solutions at levere på den tillid, som de 1.027 nye investorer viser os. Det bliver en spændende vækstrejse.”

Resumé af Udbuddet:Udbuddet af aktier i Scandinavian Medical Solutions resumeres i det følgende:
 

Scandinavian Medical Solutions udsteder 6.000.000 stk. nye aktier til en udbudskurs på DKK 5,00 pr. aktie, hvilket giver et bruttoprovenu til Selskabet på DKK 30 mio.
Der er tildelt aktier til 1.027 aktiedepoter.
Efter Udbuddets gennemførelse vil 2 aktionærer besidde mere end 5 % af Selskabets aktiekapital. SMS Holding ApS (kontrolleret af CEO, Jens Krohn) vil eje 25,23%, og J.Krohn Holding ApS (100 % ejet af CEO, Jens Krohn) vil ligeledes eje 25,23 % af Selskabets aktiekapital og stemmer efter Udbuddets gennemførelse.
Baseret på udbudskursen er Scandinavian Medical Solutions’ markedsværdi efter gennemførelse af Udbuddet på DKK 136,25 mio.
Free float – som er andelen af aktiekapital, der ejes af de aktionærer, der ejer mindre end 10 % af Selskabets aktiekapital og ikke er en del af Selskabets bestyrelse og direktion, og som ikke er underlagt lock-up – udgør 48,67 %.
Idet Udbuddet er overtegnet har det været nødvendigt at reducere ønskerne til aktietegningen:
Alle tegningsordrer til og med DKK 25.000 eller 5.000 aktier har fået ingen tildeling
Alle tegningsordrer fra DKK 25.005 til og med DKK 250.000 er tildelt 760 stk. aktier samt 5 % af resterende tegningsbeløb
Alle tegningsordrer over DKK 250.005 er tildelt individuelt
Alle fortegningsaktionærer har fået fuld tildeling som beskrevet i virksomhedsbeskrivelsen.
Efter gennemførelse af Udbuddet forhøjes Scandinavian Medical Solutions’ eksisterende aktiekapital fra DKK 850.000 fordelt på 21.250.000 stk. aktier à nominelt DKK 0,04 til en ny aktiekapital på DKK 1.090.000 fordelt på 27.250.000 stk. aktier à nominelt DKK 0,04.

Supplerende information:
Registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen forventes at ske den 2. november 2021. Første handelsdag på Nasdaq First North Growth Market Denmark for Selskabets aktier forventes at være den 3. november 2021 kl. 9:00 under symbolet ”SMSMED” i Selskabets permanente ISIN-kode DK0061675006.  Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland er afviklingsagent i forbindelse med Udbuddet.Afvikling af de nye og eksisterende aktier solgt i Udbuddet sker i form af elektronisk levering af aktier i en midlertidig ISIN-kode DK0061675196 til investors værdipapirdepot i VP Securities A/S mod kontant betaling i danske kroner. Aktier udstedt i den midlertidige ISIN-kode registreres i VP Securities A/S alene til brug for afviklingen af aktieudbuddet og er ikke søgt optaget til handel. Den midlertidige ISIN-kode sammenlægges med den permanente ISIN-kode den 4. november 2021 i VP Securities A/S.Enhver handel med aktier i den midlertidige ISIN-kode forud for optagelsen til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark sker for investors egen regning og risiko.   Yderligere oplysninger:
Scandinavian Medical Solutions A/S:Gasværksvej 46,1DK – 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmeside www.scandinavian-medical.com  
Selskabsmeddelelser, finansielle rapporter mv.:  https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors
 
Kontakter:
Jens KrohnCEO / adm. direktørTlf. (+45) 60 55 60 90E-mail: jens.krohn@scandinavian-medical.com
 
Mille Tram LuxBestyrelsesformandTlf. (+45) 93 91 20 80
John NordenCertified AdviserNorden CEF A/STlf.: (+45) 20 72 02 00jn@nordencef.dk
 
Vigtig information:Denne meddelelse udgør ikke en virksomhedsbeskrivelse eller prospekt. Ingen person bør købe eller tegne aktier i Scandinavian Medical Solutions, medmindre dette sker på grundlag af oplysningerne i den virksomhedsbeskrivelse, Scandinavian Medical Solutions har offentliggjort i forbindelse med Udbuddet og optagelse af aktier til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark. Virksomhedsbeskrivelsen er tilgængelig på Selskabets hjemmeside. Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe aktier udstedt af Selskabet i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller salg ville være ulovligt, og meddelelsen og oplysningerne heri må hverken direkte eller indirekte distribueres eller offentliggøres i eller til sådanne jurisdiktioner. Udbuddet gennemføres i henhold til dansk ret, og de nye aktier udbydes kun i Danmark. Forhold, der behandles i denne meddelelse, kan udgøre fremadrettede udsagn, der ikke udgør historiske kendsgerninger.
 
 
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

2021-10-28 Selskabsmeddelse nr. 3 . Scandinavian Medical Solutions.pdf

Leave a Reply