Q-Interline og Skala i Norge har indgået et partnerskab for at styrke Q-Interlines tilstedeværelse og kundesupport i Norge

9.2.2023 13:36:04 CET | Q-Interline A/S |
Investor Nyheder
Q-Interline har med sine analyseløsninger til laboratorieanalyser og processoptimering en førende markedsposition inden for mejerisegmentet i Norge men ønsker at udbygge markedspositionen til andre segmenter inden for fødevarebranchen og landbrugssegmentet.

Skala AS er Norges største kompetencecenter for næringsmidler med det største og bredeste fagmiljø inden for procesteknologi og produktionssupport for den norske madindustri, herunder fiske-, mejeri-, foderindustrien og landbrug.
Skalas vision er at gøre norsk produktion mere bæredygtig, effektiv og konkurrencedygtig. Dette er med til at gøre Skala og Q-Interline til et godt match. ”Med Q-Interlines analyseløsninger kan du spare energi i din produktion, udnytte råvarerne bedre og optimere produktionsprocessen uden at gå på kompromis med kvaliteten på slutproduktet. Vores løsninger understøtter Skalas vision, og vi ser frem til i samarbejde at kunne hjælpe flere norske madproducenter med at få en bæredygtig og konkurrencedygtig produktion”, siger administrerende direktør Martin R. Henriksen.
Vi ser frem til at udvikle dette nye partnerskab og samarbejde og kunne nå ud til mange flere norske kunder med vores analyseløsninger.
Yderligere oplysninger:
Q-Interline A/S:Stengårdsvej 7DK – 4340 TølløseCVR-nummer: 19614409
Hjemmeside www.q-interline.com

Kontakter:
Martin Roithner HenriksenCEO / adm. direktørTlf.: (+45) 53 80 06 09E-mail: mrh@q-interline.com
Steen Bjerregaard ChristiansenCFO / ØkonomidirektørTlf.: (+45) 31 24 54 18E-mail: sbc@q-interline.com
Certified AdviserNorden CEF A/SJohn NordenTlf.: (+45) 20 72 02 00jn@nordencef.dk
KommunikationGullev & Co. ApSBoris GullevTlf.: (+45) 31 39 79 99E-mail: borisgullev@gmail.com www.gullev.co
Om Q-Interline A/S
Q-Interline er en ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.
Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.
Selskabet er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og Selskabet har leveret analysesystemer til kunder i 39 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.
Selskabet har gennem mere end 25 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.
Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.
 
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Leave a Reply