25.2.2022 08:55:08 CET | Q-Interline A/S |
Selskabsmeddelelse
Selskabsmeddelelse nr. 4. – 2022
Tølløse d. 25. februar 2022
Meddelelsen indeholder intern viden.
Et mangeårigt målrettet arbejde indenfor mejerisektoren manifesteres nu i en ny 3-årig aftale med en af Europas største mejerikoncerner. Aftalen omfatter såvel køb af analyseinstrumenter som køb af softwarelicenser til løbende overvågning af analyseinstrumenterne.
Med afsæt i de stolte og mejeritraditioner i Danmark, har Q-Interline igennem flere årtier opbygget solid knowhow og branchekendskab til netop den sektor i store dele af den vestlige verden.
Q-Interline har tidligere haft en løbende aftale med denne kunde vedr. levering af instrumenter og softwarelicenser til overvågning af analyseinstrumenter, og med den nye 3-årige samhandelsaftale sikrer Q-Interline en betydende del af den forventede årlige tilbagevende omsætning (ARR) over de næste 3 år. Aftalen omfatter ligeledes salg af engangsmåleceller, Pivetter™, til brug for mejerikoncernens DairyQuant GO mælkeanalyseinstrumenter. Aftalen udgør således i alt ca. 28% af den planlagte totale årlige tilbagevendende omsætning (ARR) de kommende 3 år.
Q-Interline bliver med den nye samhandelsaftale ydermere prefered supplier (foretrukken leverandør) af analyseinstrumenter til denne Europæiske mejerigigant.
“Det er særdeles betryggende at have sikret en ny langvarig samhandelsaftale med så vigtig en kunde. Den mangeårige intense arbejdsindsats i mejeribranchen bærer nu for alvor frugt, og sikrer en stabil omsætningsvækst både på salg af analyseinstrumenter og på ARR omsætningen de kommende 3 år,” fortæller CEO Martin Roithner Henriksen, og han fortsætter: ”Det er et meget vigtigt skridt på vejen til at indfri vores ambitiøse vækstplaner over de kommende år”.
Guidance for 2022 vil blive fremlagt i spænd i forbindelse med at Årsregnskabet 2021 offentliggøres.
Yderligere oplysninger:
Q-Interline A/S:Stengårdsvej 7DK – 4340 Tølløse
CVR-nummer: 19614409
Hjemmeside www.q-interline.com Selskabsmeddelelser, finansielle rapporter mv.: http://www.Q-interline.com/investors
CEO / adm. Direktør Martin Roithner Henriksen tlf.: (+45) 53 80 06 09 E-mail: mrh@q-interline.com
Certified Adviser:Norden CEF A/SToldbodgade 55B, 3DK – 1202 København K
CVR-nummer: 31933048
Hjemmeside: www.nordencef.dk
Kontakter:
Martin Roithner HenriksenCEO / adm. direktørTlf. (+45) 53 80 06 09E-mail: mrh@q-interline.com
Steen Bjerregaard ChristiansenCFO / ØkonomidirektørTlf. (+45) 21 38 63 75E-mail: sbc@q-interline.com
John NordenCertified AdviserNorden CEF A/STlf.: (+45) 20 72 02 00jn@nordencef.dk
Om Q-Interline A/S
Q-Interline er et ingeniørfirma, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.
Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.
Selskabet er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og Selskabet har leveret analysesystemer til kunder i 39 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.
Selskabet har gennem 25 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.
Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af alle klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer mennesker og dyrs helbred og velbefindende.
Vedhæftninger
Download selskabsmeddelelse.pdf