NPinvestor.com A/S: Offentliggørelse af årsrapport 2020

10.2.2021 21:04:07 CET | NPinvestor.com A/S |
Offentliggørelse af årsrapport
Selskabsmeddelelse 45/2021
10. februar 2021
CVR nr. 26518199
 
Offentliggørelse af NPinvestor.com A/S’ årsrapport 2020
 
(alle beløb i DKK)
Det finansielle resultat i denne meddelelse relaterer til NPinvestor.com A/S som udgør alle NPinvestor.com A/S koncernens aktiviteter. Den fulde årsrapport 2020 er tilgængelig den 10. februar 2021 på følgende link og vedlægges endvidere nærværende selskabsmeddelelse.
https://npinvestor.com/sites/npinvestor.com/files/download/NPinvestorcom_AS_AARSRAPPORT_2020.pdf
Selskabets årsrapport 2020 er godkendt af bestyrelsen dags dato.
Udvikling i økonomiske forhold for årsrapporten 2020
Resultat for koncernen før skat for 2020 blev -6.134 t.kr. mod -8.775 t.kr. i 2019. Koncernens balance pr. 31. december 2020 udviser en balancesum på t.kr. 1.542 og en egenkapital på 4.94 t.kr. Selskabskapitalen omfatter pr. 31. december 2020 i alt 10.061.034 stk. aktier på hver nominelt kr. 0,10.
Koncernen havde meldt ud, at der ville ske en væsentlig forbedring af resultatet i forhold til 2019 jvf. selskabsmeddelelse 44 i forbindelse med offentliggørelse af delårsrapporten for 2020. I 2020 har Koncernen realiseret et underskud på t.kr. 6.134 mod 8.775 i 2019.
  

HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN

 

 

2020

2019

2018

 

2017

2016

Hovedtal, t.kr.

 

Netto rente- og gebyrindtægter

-24

141

-18

 

0

0

Andre driftsindtægter

531

529

1.016

 

865

1.642

Udgifter til personale og administration

-6.298

-9.113

-7.208

 

-3.092

-2.856

Af- og nedskrivninger

-343

-300

-317

 

-300

-150

Resultat før skat

-6.134

-8.775

-6.527

 

-2.527

-1.364

Skat

0

0

0

 

0

0

Årets resultat

-6.134

-8.775

-6.527

 

-2.527

-1.364

 

Antal medarbejdere

3

4

5

 

3

4

 

Egenkapital i alt

494

6.629

10.843

 

84

3.310

Aktiver i alt

1.543

7.696

11.616

 

1.378

3.760

Kernekapitalgrundlag

344

6.179

10.093

 

Minimumskapitalkrav

938

938

938

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2020

2019

2018

2017

2016

Nøgletal

Regnskabsrelaterede

Overskudsgrad

-1.209,86

-1.309,70

-654,01

-292,14

-83,07

Likviditetsgrad

127,19

668,04

1.389,39

25,35

535,56

Soliditetsgrad

32,08

86,89

93,35

6,10

88,03

Egenkapitalforrentning før skat

-172,21

-100,45

-119,47

-148,91

-77,74

Egenkapitalforrentning efter skat

-172,21

-100,45

-119,47

-148,91

-77,74

Aktierelaterede

Indre værdi pr. aktie ultimo

0,05

0,66

1,72

0,02

0,63

Resultat før skat pr. aktie ultimo

-0,61

-0,87

-1,04

-0,48

-0,26

Resultat efter skat pr. aktie ultimo

-0,61

-0,87

-1,04

-0,48

-0,26

Indre værdi pr. aktie gennemsnit

0,05

0,81

1,74

0,02

0,83

Resultat før skat pr. aktie gennemsnit

-0,61

-1,07

-1,05

-0,48

-0,34

Resultat efter skat pr. aktie gennemsnit

-0,61

-1,07

-1,05

-0,48

-0,34

Gennemsnitlige antal aktier i stk.

10.061

8.213

6.233

5.249

3.978

Antal aktier i stk. ultimo

10.061

10.061

6.288

5.249

5.249

 
Hovedaktivitet
Koncernens hovedaktivitet i 2020 bestod primært af den eksisterende forretning inden for finansmedia, indhold- og dataformidling samt udvikling af nyt forretningsgrundlag med forberedelse af kommerciel lancering af online brokervirksomhed inden for trading og investering med kryptovalutaer.
Usikkerhed ved indregning og måling
Der er ingen væsentlige usikkerheder ved indregning eller måling.
Usædvanlige forhold
Selskabet er under opbygning og derfor er driften endnu ikke fuldt normaliseret.
Udvikling i økonomiske forhold og aktiviteter
Koncernens resultatopgørelse for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 udviser et resultat på -6.134 t.kr., og koncernens balance pr. 31. december 2020 udviser en balancesum på t.kr. 1.542 og en egenkapital på 4.94 t.kr. Selskabskapitalen omfatter pr. 31. december 2020 i alt 10.061.034 stk. aktier på hver nominelt kr. 0,10.
Koncernen havde meldt ud, at der ville ske en væsentlig forbedring af resultatet i forhold til 2019 jvf. selskabsmeddelelse 44 i forbindelse med offentliggørelse af delårsrapporten for 2020. I 2020 har Koncernen realiseret et underskud på t.kr. 6.134 mod 8.775 i 2019.
Koncernen har i 2020 fortsat arbejdet med generelle omkostningstilpasninger samt etablering af forretningsaktiviteter inden for brokervirksomhed og trading, hvor fokus rettedes mod forberedelse og lancering af nyt forretningsområde, aktiviteter og investering i udvikling af nye tradingmuligheder inden for online discount broker virksomhed til trading og investering med kryptovaluta.
Selskabet blev i 2020 godkendt til registrering hos det danske finanstilsyn til at udbyde virtuelle valutaer i henhold til hvidvasklovens §48, stk. 1.
Baggrunden for at koncernen besluttede at prioritere indsatsen mod at søge forretningsmuligheder inden for kryptovaluta også kaldet digitale aktiver som f.eks. Bitcoin og Ethereum var bl.a. at handlen med kryptovalutaer og antallet af investorer, som handler kryptovalutaer, globalt er steget kraftigt de senere år med klare tendenser og tiltagende forventning om yderligere stigninger fremadrettet.
Selskabet vurderer ud fra research, at markedet for handel med kryptovalutaer generelt præges af store handelsomkostninger og relativt komplicerede produkter, hvilket vurderes at åbne for nye forretningsmuligheder for discountbrokere i en global niche og segment af aktive og øvede cryptotradere og investorer. Prissammenligninger mellem CPH Crypto og en række toneangivende crypto-exchanges viser at CPH Crypto’s handelsomkostninger er mindre og i nogle tilfælde betydeligt mindre. Det høje prisniveau og vilkår ved handel med kryptovalutaer i markedet generelt gør det imidlertid sværere for tradere at opnå et positivt afkast eller praktisere den investeringsstrategi og handelsmønster, som ønskes eller er optimalt, uden at skulle bekymre sig om handelsomkostningerne.
Selskabet har i 2020 lanceret to prismodeller, hvor det ene produkt består af et fixed fee som giver adgang til ubegrænset handel med platformens cryptovalutaer og det andet produkt består af en lige så simpel model for self trading med en handelsomkostning på 0,04% af den volumen som der handles.
Forretningsmodellen baseres, udover en konkurrencedygtig prispolitik ved handel med kryptovalutaer i spotmarkedet (dvs. at det er ”rigtige” kryptovalutaer som handles og ikke derivater), på at kombinere nogle, efter koncernens vurdering vigtige parametre, i form af en forsikring af kunders deponering af kryptovaluta og at der stilles lignende tradingfaciliteter til rådighed for kunder som de kender fra regulerede instrumenter, men som ønsker bedre tradingvilkår end der typisk findes hos traditionelle krypto-exchanges samt at selskabets skandinaviske udgangspunkt er solidt og kendetegnet ved gennemsigtighed, sikkerhed og verdens laveste korruptionsrate.
Selskabet har i 2020, i forbindelse med planlægningen og forberedelserne til at åbne for live handel med kryptovaluta, etableret nye samarbejder med leverandører og partnere med speciale inden for bl.a. krypto-industrien, betalings- og serviceproviders, system- og hosting-partnere, tradingplatforme til at planlægge og foretage handler, samt liquidity provider til at stille priser og udføre handler i markedet.
Koncernens 100 pct. ejede datterselskab CPH Crypto A/S udbyder de nye kryptovalutaforretningsaktiviteter. Forberedelser, partnerskaber, udrulning af produkter og kommercialisering af den nye forretning har været udslagsgivende for koncernens prioritering af aktiviteter og fremgangsmetoder i 2020. CPH Crypto oprettede live-kunder i 3. kvartal 2020 med en præliminær version af tradingplatformen og opgraderede i løbet af 4. kvartal en forbedret version, så der kunne åbnes for et bredere marked. En betydelig del af kryptovaluta- forretningsområdets IT- og systemudvikling foregår internt i Koncernen herunder infrastruktur og integration af alle systemer og værktøjer, kontosystem, kundeoprettelser og transaktionsprocesser, hvilket fungerer tilfredsstillende, og der pågår løbende optimering og nyudvikling. Andre dele af kapacitetsgrundlaget er foregået med leverancer fra 3. parts-leverandører. En central ekstern leverance for brokervirksomheden er selve kryptovalutatradingplatformen, der leveres som en whitelabel-løsning inkl. prisfeed og gennemførsel af ordrer i markedet. Undervejs i forløbet med implementering af tradingplatformen fra start til teststadie, fejlfinding og rettelser til at åbne for livehandel, har der været uforudsete forsinkelser i forhold til det aftalte med leverandøren, herunder et længere forløb end forventet med udrulning af beta-version. Selskabet anså det for formålstjenstligt at afvente kommercielle tiltag og i stedet oprette nogle færre kunder og brugere for i stedet kontinuerligt at teste tradingplatformen, hvorved der opstod nye og nødvendige rettelser og opgraderinger, foruden at det vurderes nødvendigt, at der foretages forbedringer af tradingplatformens userinterface og vedligeholdelsesprocesser. Forsinkelser fra leverandøren til at levere den nødvendige kvalitet og niveau af web-traderen samt efterfølgende udrulning af live mobiltradingplatformen til Iphones iOS app og Googles Andriod app ved årsskiftet 2020/2021, har foreløbigt afstedkommet en kortere kommerciel periode end forventet til at markedsføre og cementere cryptovalutaforretningen. Derved har der været begrænset tid at etablere en position for CPH Crypto som en ny udbyder, skabe opmærksomhed og interesse fra markedet og deraf tiltrække flere nye kunder. Selskabet vurderer, at der fortsat foreligger et stort markeds- og indtjeningspotentiale for en discount cryptovaluta broker under hensyntagen til de særlige kendetegn og unikke fordele som CPH Crypto udbyder, men det forudsætter samtidig, at der tilføres investering i fortsat udvikling af målrettede og effektive marketingaktiviteter, kvalificering af leverandører og markedstilpasset produktudvikling.
Selskabet lancerede i 4. kvartal 2020 PR- og promotionaktiviteter, som senere blev fulgt op af en række mindre digitale testkampagner på udvalgte crypto ad-network og marketingaktiviteter med henblik på at få potentielle kunder til at oprette sig, deponere midler og starte med at handle. Dette omfatter samtidig de første målrettede marketingtiltag på forskellige social media-kanaler og tests på andre sprog og markeder. Selskabet har konstateret, at med disse tiltag kan der skabes interesse og nye kundeoprettelser, men har endnu ikke haft den fornødne tid til at udvikle metoder, hvor kunderne konverteres fra passive til aktive kunder, som også kan sikre en øget omsætning og indtjening.
I samme periode besluttede selskabet at lancere en ny version af websitet www.cphcrypto.com med nyt look and feel, uddybende information og især nye og brugervenlige ”How to”-guides, foruden optimering af kunderegistrering, kundekonto og automatisering af kundekommunikation. Websitet er pt. produceret på engelsk for at være tilgængeligt for en international målgruppe, og det planlægges snarest muligt at blive tilgængelig også i andre sprogversioner med henblik på at tiltrække kunder fra Skandinavien og udvalgte markeder. Selskabet har også afholdt møder med potentielle samarbejdspartnere fra større markeder med henblik på at etablere kommercielle aftaler, som har større styrke og gennemslagskraft ved lancering på lokale markeder.
Som følge af den begrænsede mulighed for tidligere i forløbet af lancere kommercielle tiltag for cryptovalutaforretningen og som konsekvens deraf kortere tid til at tiltrække nye kunder og iværksætte marketingaktiviteter, er de foreløbige effekter og værdi af de nye produkter og tradingplatforme ikke testet tilstrækkeligt og de foreløbige kommercielle tiltag endnu ikke slået igennem. Selskabets løbende operation og udvikling forudsætter bl.a. tilførsel af kapital til drift og vækst, etablering af strategiske partnerskaber og distributionsmuligheder eller en kombination heraf.
Selskabets kapital er reduceret med mere end 50 pct. med udgangen af 2020. Selskabets finansielle situation oplyses kontinuerligt i offentliggørelser og rapporteringer herunder delårsrapporten for 2020 jf. selskabsmeddelelse 44. Det har afstedkommet at ledelsen i koncernen i 2020 har intensiveret indsatsen og prioriteringen i at finde en løsning som oplyst i selskabsmeddelelse 37, herunder afsøgt forskellige finansielle og strategiske muligheder, herunder indgået i dialog med potentielle parter, om helt eller delvise frasalg af aktiver og selskaber. Såfremt at koncernen ikke på kort sigt finder en løsning som sikrer den nødvendige arbejdskapital f.eks. ved ekstern kapitaltilførsel eller frasalg af aktiver til sikring af den fortsatte drift og udvikling som ”ongoing concern”, er der risiko for at koncernen lukker helt eller delvist. Ledelsen forhandler med ekstern part om konkret aftale, som forventeligt vil sikre den finansielle situation såvel som at der også åbnes for nye strategiske forretningsmuligheder.
Koncernens eksisterende strategi omfatter ikke mere anvendelse eller behov for regulering eller egne fondsmæglerlicenser. Dette har derfor betydning for, at koncernen fortsat kan opnå yderligere omkostningsreduktioner på fondsmæglerområdet. Selskabet har bl.a. jf. selskabsmeddelelse i 2020 oplyst, at der ikke udføres fondsmægleraktiviteter i datterselskabet NPinvestor Fondsmæglerselskab A/S og selskabet forventes afviklet i løbet af 2021, hvilket også vil reducere omkostninger for koncernens moderselskab i forbindelse med bl.a. rapporteringer til myndigheder og ikke nødvendige afgifter.
Begivenheder efter statusdagen
Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.
Forventet udvikling og andre udsagn om fremtiden
Med lanceringen af den nye kryptobroker CPH Crypto forventer selskabet at skabe et stærkere kommercielt grundlag og et internationalt vækstpotentiale med bedre betingelser for at udvikle forretningen og øge indtjeningen.
Forudsætningerne for, at Koncernen når sine langsigtede mål om at skabe vækst og udvikling, at bl.a. de kommercielle parametre styrkes – herunder med nye og forbedrede produkter, flere investeringsmuligheder og tradingfaciliteter tilpasset markedets betingelser og trends, kombineret med at Koncernens operationelle processer fortsat optimeres og ressourcer prioriteres effektivt, hvorved at forretningsgrundlaget forventes mere konkurrencedygtigt. Grundlaget for den fortsatte drift, udvikling og lancering af kommercielle aktiviteter forudsætter ligeså at det finansielle grundlag for koncernen styrkes.
Filialer i udlandet
Koncernen har ikke filialer i udlandet.
Vidensressourcer og lønpolitik
Koncernens succes er bl.a. baseret på medarbejdernes vidensressourcer inden for investering og tradingprodukter, finans, digitalisering, partnerskaber, kommerciel udvikling og marketing.
Koncernens virksomhed stiller høje krav til medarbejdernes viden, kompetencer og erfaring. Koncernens målsætning i forbindelse med ansættelser er derfor at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere med ekspertise inden for relevante fagområder, herunder den finansielle sektor og andre relevante sektorer. Dette afspejler sig i koncernens lønpolitik, der kan rekvireres ved henvendelse til koncernen.
Dette gør, at koncernen og selskabet altid vil have et højt niveau af vidensressourcer på området. Endvidere orienterer medarbejdere og ledelse sig fagligt via de nødvendige kanaler og hos samarbejdspartnere m.v. for til stadighed at opretholde et højt vidensniveau. Der arbejdes løbende med at vedligeholde og opkvalificere medarbejdernes vidensressourcer.
Bestyrelsen og direktionens direkte og indirekte aktiebesiddelser i Selskabet pr. 31. december 2020:
Jan F. Andersen, Adm. direktør, 1.067.500 aktier.
Finanskalender
Offentliggørelse af årsrapport 2020: 10. februar 2021
Offentliggørelse af delårsrapport 2021: 4. august 2021
Selskabets vedtægter kan findes på selskabets hjemmeside https://npinvestor.com/vedtaegter

Kontakter

Jan F. Andersen, Adm. direktør, 8830 0008, jfa@npinvestor.com

Om NPinvestor.com A/S
Om NPinvestor.com A/S
NPinvestor.com A/S (NPinvestor gruppen) er en dansk fintech virksomhed indenfor trading- og investeringsmarkedet. Vi tilbyder nye og bedre muligheder for, at private og professionelle investorer kan handle, investere og pleje deres formue.
NPinvestor.com A/S er noteret på Nasdaq First North Growth Market Denmark. Ticker kode: NPINV
Yderligere oplysninger
NPinvestor.com A/S: Adm. direktør Jan F. Andersen, tlf.: 8830 0008, e-mail: jfa@npinvestor.com
Certified Advisor: Västra Hamnen Corporate Finance AB, tlf. + 46 40 200 250, e-mail: ca@vhcorp.se
NPinvestor.com A/S
CVR nr.: 26518199
Symbol: NPINV
Njalsgade 76, 4.
2300 København S
Tel: +45 8830 0000
info@npinvestor.com
www.npinvestor.com
Vedhæftninger

NPinvestorcom AS – Årsrapport 2020.pdf

Leave a Reply