19.11.2021 08:55:16 CET | Hove A/S |
Selskabsmeddelelse
SELSKABSMEDDELELSE NR. 2 – 2021 | 19-11-2021
MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN.
Investorers interesse for udbuddet af aktier i Hove A/S har været stor, og samlet set 2.158 investorer har ønsket at tegne aktier for i alt DKK 72,1 mio. Hove A/S (”Selskabet”) offentliggør i dag resultatet af udbuddet af nye aktier og eksisterende aktier i forbindelse med optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark (”Udbuddet”), jf. selskabsmeddelelse nr. 1 af den 3. november 2021 og virksomhedsbeskrivelsen, som blev offentliggjort samme dag.Udbuddet blev lukket den 17. november 2021 kl. 23:59 dansk tid. Selskabets Udbud af op til 8.000.000 stk. nye aktier samt yderligere 1.400.000 eksisterende aktier til en udbudskurs på DKK 5,00 pr. aktie (de ”Udbudte Aktier”) er gennemført. Gennemførelsen af Udbuddet af nye aktier giver Selskabet et bruttoprovenu på DKK 40 mio. og en markedsværdi på DKK 120 mio. baseret på udbudskursen.Hove A/S har modtaget tegninger fra i alt 2.158 investorer af i alt 14.429.216 stk. aktier. Første handelsdag på Nasdaq First North Growth Market Denmark forventes at være den 26. november 2021 under symbolet ”HOVE” (ISIN-kode DK0061675279).
CEO, Maja Vonsild Jørgensen, udtaler herom:
“Jeg er stolt over den store interesse, som vores virksomhed er blevet mødt med i tegningsperioden. Vi har i løbet af de sidste tre uger være i kontakt med hundredvis af investorer, som på webinarerne har stillet yderst relevante og topkvalificerede spørgsmål, hvilket har givet os muligheden for at udbrede vores fortælling om Hoves unikke bidrag til vindmølleindustriens vigtige rolle i den globale, grønne omstilling. Vi siger velkommen til 1.195 nye medejere af Hove.
Investorerne har købt ind på vores kombination af at være en jordnær og rentabel virksomhed med høje ambitioner, hvilket giver os endnu mere motivation til at få udbredt vores IoT-bårne løsninger i nye vindmøllemarkeder og nye industrier, såsom havne- og mineindustrien.
Vi har den sidste uges tid været udsat for både ris og ros, hvilket har givet os en oplagt mulighed for at forklare vores case helt ned i dybden. Det tror jeg har haft en tillidsopbyggende effekt hos investorerne. Vi er i en konstant læringsproces, hvor vi hver eneste dag arbejder på at modnes som virksomhed. Alle vores rådgivere har virkelig leveret varen i denne periode, hvor vores team også har gået den ekstra mil for at komme i mål.
Vi vil gerne takke for tilliden fra vores trofaste og mangeårige kunder. Vi står nu foran en international vækstrejse, hvor vi i tæt samarbejde med vores kundebase skal optimere driften af vindmølleparker i fjerne dele af verden. Vi ser frem til det fremtidige samarbejde og fortsat at levere industriens bedste kundeoplevelse til vores kunder.”
Resumé af Udbuddet:Udbuddet af aktier i Hove A/S resumeres i det følgende:
Hove A/S udsteder 8.000.000 stk. nye aktier til en udbudskurs på DKK 5,00 pr. aktie, hvilket giver et bruttoprovenu til Selskabet på DKK 40 mio. Der blev solgt yderligere 1.400.000 eksisterende aktier med et provenu på 7.000.000 DKK.
Der er tildelt aktier til 1.195 aktiedepoter.
Efter Udbuddets gennemførelse vil 3 aktionærer besidde mere end 5 % af Selskabets aktiekapital. Hansen 5751H ApS vil eje 29,54 %, BankInvest Select, Small Cap Danske Aktier KL vil eje 8,85 %, og Dennis Forchhammer ApS vil eje 7,33 % af Selskabets aktiekapital og stemmer efter Udbuddets gennemførelse.
Baseret på udbudskursen er Hove A/S’ markedsværdi efter gennemførelse af Udbuddet på DKK 120 mio.
Free float – som er andelen af aktiekapital, der ejes af de aktionærer, der ejer mindre end 10 % af Selskabets aktiekapital og ikke er en del af Selskabets bestyrelse og direktion og nuværende aktionærer, og som ikke er underlagt lock-up – udgør 39,17 %.
Idet Udbuddet er overtegnet har det været nødvendigt at reducere ønskerne til aktietegningen:
Alle tegningsordrer til og med DKK 7.500 eller 1.500 stk. aktier har ikke fået nogen tildeling.
Alle tegningsordrer fra DKK 7.505 eller 1.501 stk. aktier til og med DKK 250.000 eller 50.000 stk. aktier er tildelt 760 stk. aktier samt 56,7 % af resterende tegningsbeløb fra DKK 7.505 og mere.
Alle tegningsordrer fra DKK 250.005 er tildelt individuelt.
Alle fortegningsaktionærer har fået fuld tildeling som beskrevet i virksomhedsbeskrivelsen.
Efter gennemførelse af Udbuddet forhøjes Hove A/S’ eksisterende aktiekapital fra DKK 1.600.000 fordelt på 16.000.000 stk. aktier à nominelt DKK 0,10 til en ny aktiekapital på DKK 2.400.000 fordelt på 24.000.000 stk. aktier à nominelt DKK 0,10.
Supplerende information:
Registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen forventes at ske den 24. november 2021. Første handelsdag på Nasdaq First North Growth Market Denmark for Selskabets aktier forventes at være den 26. november 2021, kl. 9:00, under symbolet ”HOVE” i Selskabets permanente ISIN-kode DK006167675279. Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland er afviklingsagent i forbindelse med Udbuddet.Afvikling af de nye og eksisterende aktier solgt i Udbuddet sker i form af elektronisk levering af aktier i en midlertidig ISIN-kode DK0061675352 til investors værdipapirdepot i VP Securities A/S mod kontant betaling i danske kroner. Aktier udstedt i den midlertidige ISIN-kode registreres i VP Securities A/S alene til brug for afviklingen af aktieudbuddet og er ikke søgt optaget til handel. Den midlertidige ISIN-kode sammenlægges med den permanente ISIN-kode den 29. november 2021 i VP Securities A/S.Enhver handel med aktier i den midlertidige ISIN-kode forud for optagelsen til optagelsen til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark sker for investors egen regning og risiko.
Yderligere oplysninger:
Hove A/S:Herstedøstervej 7DK – 2600 GlostrupCVR-nummer: 25804821Hjemmeside www.hove-as.com
Selskabsmeddelelser, finansielle rapporter mv.: https://hove-as.com/investor/
CEO / adm. direktør Maja Vonsild Jørgensen E-mail: mvj@hove-as.dkTlf.: (+45) 31 35 94 10
Certified Adviser:Norden CEF A/SGammel Strand 40, 2. DK – 1202 København KCVR-nummer: 31933048Hjemmeside: www.nordencef.dk
Certified Adviser John Norden E-mail: jn@nordencef.dkTlf.: (+45) 20 72 02 00
Legal Disclaimer
Vigtig information:
Denne meddelelse udgør ikke en virksomhedsbeskrivelse eller prospekt. Ingen person bør købe eller tegne aktier i Hove A/S, medmindre dette sker på grundlag af oplysningerne i den virksomhedsbeskrivelse, Hove A/S har offentliggjort i forbindelse med Udbuddet og optagelse af aktier til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark. Virksomhedsbeskrivelsen er tilgængelig på Selskabets hjemmeside. Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe aktier udstedt af Selskabet i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller salg ville være ulovligt, og meddelelsen og oplysningerne heri må hverken direkte eller indirekte distribueres eller offentliggøres i eller til sådanne jurisdiktioner. Udbuddet gennemføres i henhold til dansk ret, og de nye aktier udbydes kun i Danmark. Forhold, der behandles i denne meddelelse, kan udgøre fremadrettede udsagn, der ikke udgør historiske kendsgerninger.
Kontakter
Maja Vonsild Jørgensen, CEO, mvj@hove-as.dk
Om Hove A/S
Hove A/S er en markedsledende teknologivirksomhed baseret i Glostrup, som servicerer den globale vindmølleindustri med en effektiv og fremtidssikret smøringsteknologi.
Vedhæftninger
Download selskabsmeddelelse.pdf