11.3.2022 10:03:19 CET | Odico A/S |
Periodeoplysning
Selskabsmeddelelse nr. 58 – 2022
CEO Anders Bundsgaard:
Odicos første halvår af 2021/22 har været præget af stigende aktiviteter i begge virksomhedens forretningsområder, Digital Fabrikation og Robotløsninger.
I Digital Fabrikation har eksekveringen af virksomhedens største enkeltordre på 10,5 mio. kr. om levering af en serie nyudviklede betonstøbeforme til fremstilling af en optimeret topologisk betonkonstruktion for alvor vist, at vi besidder både knowhow og proceskendskab til at håndtere projekter i denne klasse.
Leveringen har naturligvis bidraget væsentligt til Odicos omsætningsfremgang i første halvår, og tillægsordren til samme kunde på 5,2 mio. kr. modtaget i oktober 2021 præger positivt aktiviteterne i Digital Fabrikation i 1. kvartal 2022.
Forretningsområdet Robotløsninger har ligeledes været præget af et højt aktivitetsniveau, og særligt lanceringen af Cut’n Move™ i et udlejningskoncept har vist helt nye potentialer. Således har vi på et enkelt større projekt i Odense midtby gennem efteråret 2021 oplevet, at Arkil, som ligeledes erhvervede den første fremstillede enhed af Cut’n Move, lejede yderligere to enheder til projektet. Arkil har i perioden fra oktober 2021 til februar 2022 skåret flere end 40.000 sten med Cut’n Move, og herved både sikret et bedre arbejdsmiljø for deres ansatte og samtidig reduceret mængden af støv og støj til omgivelserne til glæde for de omkringliggende beboere og øvrige brugere af byen.
Casen beviser således med stor tydelighed, at der ikke blot er et behov for mere teknologi i byggeriet, men også, at nye forretningsmodeller kan være en del af løsningen for at få endnu flere Cut’n Move og tilsvarende løsninger bragt i anvendelse.
Bestyrelsesformand Søren Ravn Jensen:
I slutningen af halvåret meddelte Odicos mangeårige CEO og grundlægger Anders Bundsgaard sin fratræden i løbet af foråret 2022.
Stafetten gives, som tidligere meddelt, videre med ansættelsen af Henrik Jacobsen som ny CEO for virksomheden. Bestyrelsen og den nye ledelse vil have fokus på at få sat det rigtige hold, der kan sikre en solid og stigende omsætning baseret på de allerede udviklede softwareplatforme i kombination med vores hardwarekompetencer. Første skridt vil være en styrkelse af salget gennem tilførsel af nye ressourcer.
Odicos udviklede løsninger og teknologier, sammenholdt med de allerede opnåede referencer og vores udviklingspipeline giver et godt grundlag for at fortsætte den igangsatte vækst i det kommende regnskabsår. Dette understøttes ligeledes af den seneste ordre, modtaget i marts 2022, om levering af et robotanlæg på 5,1 mio. kr.
Se hele halvårsrapporten for 2021/22 i vedhæftede dokument
Kontakter
Anders Bundsgaard, CEO, +45 22 22 12 35, anders@odico.dk
Bestyrelsesformand, Søren Ravn Jensen, +45 21 42 50 16, soren@ravnjensen.com
Certified Advisor, Gert Mortensen, Baker Tilly Corporate Finance P/S, +45 30 73 06 67, gmm@bakertilly.dk
Om Odico A/S
Odico® er en pioner indenfor robotteknologi og digital fremstilling. Vores mission er at transformere den globale byggebranche.
Ved hjælp af teknologi øger vi effektiviteten og frigør branchens innovative potentiale.
Vi er en innovations- og udviklingsorienteret virksomhed. Således er vi involveret i flere forsknings- og udviklingsprojekter og vi rummer internationalt ledende ekspertise inden for robotløsninger og digital fabrikation.
Læs mere om Odico og se eksempler på vores mange cases på www.odico.dk
Vedhæftninger
Download selskabsmeddelelse.pdf
Odico, halvårsrapport 2021-22.pdf