H1 2021: NORD.investments vækster sin AUM med 225% til 1,38 milliard DKK og fastholder sin guidance for 2021

24.8.2021 09:31:49 CEST | Nord.investments A/S |
Periodeoplysning
Selskabsmeddelelse nr. 6.
HALVÅRSREGNSKAB FOR PERIODEN H1 2021 (1. JANUAR TIL 30. JUNI 2021)
Regnskabet er ikke revideret.
HIGHLIGHTS FOR HALVÅRET 2021

AUM (aktiver under forvaltning) stiger til 1,38 milliard DKK (+225% sammenlignet med H1 2020 hvor AUM var 424 millioner DKK).
Antal investerede kunder stiger til 4482 kunder (+137% sammenlignet med H1 2020 hvor antal kunder var 1891).
Omsætningen stiger til 1,8 million DKK (+194% sammenlignet med H1 2020 hvor omsætningen var 0,6 millioner DKK)
IPO på First North Growth Market gennemført i maj 2021, hvor selskabet rejste 55 millioner DKK fra 2357 investeringsdepoter,  hvoraf de 20,5 millioner DKK blev investeret af selskabets eksisterende investorer samt fintech og bank-ejede venture investorer. Afholdte omkostninger i forbindelse med IPO påvirker H1 2021 resultatet ekstraordinært med ca. 4 millioner DKK som forventet.
Gennemførsel og opnåelse af Milestone 2 aftale (som beskrevet i IPO prospekt), hvor 4 investorer indbetalte 747.000 kroner ved udstedelse af 40 nye aktier. Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 5 for yderligere information.
Udvidelse af teamet med ansætttelse af følgende personer, som alle starter ansættelsen i H2 2021:

Thomas Hartmann Edvardsen (Tidligere Google og iværksætter) som Performance Marketing Manager.
Karl Sonne-Bergström (Tidligere Karnov, Coloplast and Novo Nordisk) som Backend Developer
Sune Kuhberg (Tidligere financiel blogger på Frinans.dk) som Content Lead
Mick Sayed Thimm (Tidligere Maj Invest og Finans Danmark) som Head of Legal & Compliance

Nye bestyrelsesmedlemmer Malene Ehrenskjold (Tidligere Nordea og BankInvest) og Henrik Busch (Blackwoodseven, Simplesite, Nørgaard Mikkelsen), som begge trådte ind i selskabets bestyrelse i forbindelse med selskabets IPO.
Lancering af version 2.0 af selskabets pensions onboarding flow med integration til pensionsinfo.dk data, som gør det nemmere for kunder at flytte eksisterende pensioner til NORDs løsning.
Lancering af “NORD Wealth” som er en løsning henvendt til mere velhavende kunder med mere end 5 millioner kr i investerbar formue. Løsningen har allerede tiltrukket den første kunde med 100 millioner kroner investeret.

LEDELSESBERETNINGResultatet på ca. -8,6 millioner DKK er som forventet og skyldes løbende investeringer i produkt- og kommercielle vækstaktiviteter. Resultatet er yderligere påvirket af engangsomkostninger til IPO på ca. 4 millioner DKK.
Med en vækst i AUM på 225% til 1,38 milliarder DKK fortsatte selskabet sin vækst fra nye og eksisterende kunder som forventet og iht. vores budgetter. I henhold til den annoncerede strategi og anvendelse af provenuet fra IPO, vil selskabet fortsætte sine investeringer i vækst.
Midlerne fra IPO og Milestone 2 har styrket NORDs finansielle position og likvide beholdning, der i alt udgør ca. 56,5 mio. ved udgangen af H1. Virksomheden ejer fortsat 325.000 af sine egne aktier og har i øjeblikket ingen planer om at sælge disse.
Virksomheden fastholder sin guidance for 2021 på 3,7-4,5 millioner DKK i omsætning og 1,7-2.0 milliarder DKK i AUM og 6.300-7.700 investerede kunder.
FINANSIEL KALENDER

Event

Dato

  Halvårsregnskab 2021

24. august 2021

  Årsregnskab 2021

22. marts 2022

  Generalforsamling 2022

20. april 2022

  Halvårsregnskab 2022

24. august 2022

Onsdag den 25. august kl. 10.00 afholder NORD et webinar, hvor halvårsrapporten gennemgås. Tilmelding sker på www.nord.investments/investor
Kontakter

Anders Hartmann, CEO, NORD.investments A/S, +45 29439588, anders@nord.investments

Sasja Dalgaard, Certified Adviser, Partner, Tofte & Company, +45 26100877, sd@toftecompany.com

Om Nord.investments A/S
NORD.investments A/S er en digital pension- og investeringsløsning, der gør det nemt og transparent at investere for den langsigtede investor. Vi mener at langsigtede investorer bør have en ordentlig og intelligent investeringsløsning med lave omkostninger. Vores mission er at bygge en transparent og uafhængig investeringsløsning der gør det nemt for alle at investere til lave omkostninger.
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Financial report H1 – final.pdf

Leave a Reply