27.2.2023 09:19:03 CET | BactiQuant A/S |
Investor Nyheder
Schlumberger (SLB), vil nu som en af BactiQuants største Mobile Lab kunder inden for Olie & Gas, teste BactiQuants nye BactiQuant Online® testrobot med henblik på nye anvendelsesmuligheder i deres globale Olie & Gas aktiviteter. Med 86.000 ansatte og aktiviteter i mere end 100 lande er SLB verdens største Olie & Gas serviceselskab.
SLB er markedsførende indenfor bedre og grønnere teknologiløsninger i en branche, der traditionelt er kendt som ”sort” industri. SLB har tidligere demonstreret, at anvendelsen af BactiQuants Mobile Lab teknologi har reduceret biocidforbruget (kemi til bekæmpelse af f.eks., bakterier) med op til 60% på en af deres egne offshore produktioner. Og branchens aktører kan samtidig reducere deres “Water Footprint” væsentligt.
BactiQuants nye testrobot bliver lanceret på et optimalt tidspunkt, hvor der i Olie & Gas industrien er stor fokus på en mere bæredygtig forvaltning af vandressourcer, reduceret biocidforbrug, mindre spild og samtidig en stor efterspørgsel på digitalisering og automatisering.
BactiQuants teknologi har allerede i en årrække vist sin værdi i mange industriapplikationer, hvor flere også er relevante for Olie & Gas Industrien, såsom feedback til Biocid Injektionskontrol, verificering og optimering af biocid dosering, timing og behandlingsvarighed, køletårne, afsaltning, målinger før og efter vandbehandlingstrin, drikkevandsikkerhed i felten etc.
BactiQuants testrobot BactiQuant Online® kan revolutionere den operationelle overvågning af bakterieniveauer i Olie & Gas og har alle forudsætninger for at blive en del af det standardudstyr, som indgår i enhver Olie & Gas operation.
CEO, Morten Miller udtaler: ”Vi har arbejdet sammen med SLB i mange år og de har altid været en vigtig og kompetent samarbejdspartner, som vi sætter stor pris at udveksle erfaringer med. Som én af vores største kunder og mest engagerede ambassadører indenfor Olie & Gas segmentet tegner dette meget lovende. SLB har før indkøbet af vores automatiske robotprøvetager identificeret en lang række nye, vitale områder, hvor de længe har haft et ønske og et behov for også at kunne monitorere bakterieniveauer og reagere proaktivt. Her har vores Mobil Lab® teknologi hidtil ikke kunne tilbyde dem en optimal løsning. Men med vores robotteknologi derimod, får SLB nu den teknologi-løsning, som de efterspørger.
CEO Morten Miller afslutter: ”I den kommende tid vil SLB afprøve vores BactiQuant Online® i en lang række af disse nye, unikke anvendelsesområder og formodentlig lægge en plan for implementering af vores robotteknologi”.
Bestyrelsesformand Henrik Enegaard Skaanderup udtaler: ”Det er nu, at det bliver rigtig, rigtig spændende. Globale servicevirksomheder indenfor Olie & Gas branchen er allerede vores gode kunder og hver måned kommer flere til. Deres servicemontører er certificerede i vores Mobil Lab® teknologi og de tager 10.000vis af BactiQuant tests hvert år i deres arbejde med at servicere deres kunder overalt på kloden. Det SLB nu skal afprøve, er ikke at erstatte en servicemontørs testarbejde på en boreplatform, ved en brønd eller på en andet produktionssted. De har identificeret en lang række helt nye services, målepunkter og kritiske infrastruktur systemer, som BactiQuants robotteknologi kan overvåge automatisk i ”near real time” og sikre overblik, driftssikkerhed og langt bedre og grønnere håndtering af SLB’s kunders brug af og forbrug af vand. Verdens vigtigste naturressource. Ny forretning for SLB og ny forretning for BactiQuant.”
Kontakter
Henrik Enegaard Skaanderup, Bestyrelsesformand, +4540334470, henrik-skaanderup@mail.dk
Morten Miller, Chief Executive Officer CEO/CINO, +4523678732, miller@bactiquant.dk
Om BactiQuant A/S
Bactiquant has developed a technology that will revolutionize the monitoring of bacterial contamination levels in water and ensure optimum usage and handling of water around the world to the benefit of our customers and the sustainability of our planet. To show our environmental commitment, we have aligned our business with four of the UN’s Sustainable Development Goals. We believe that Bactiquant will be the world leader within mobile and online surveillance of bacterial contamination levels, and we are already well on our way. Headquartered in Denmark and operating across five continents, our customers come from a wide range of industries such as public water utility companies, industries needing water cooling or requiring wastewater treatment, and aquaculture.
Vedhæftninger
Download selskabsmeddelelse.pdf