BactiQuant forstærker sit fokus på ledelse og strategisk salg

12.8.2021 10:33:35 CEST | BactiQuant A/S |
Ændring i ledelse/godkendte rådgivere
Efter et succesrigt og frugtbart første halvår, omfordeles ansvar og opgaver internt i BactiQuants direktion: COO Claus Vorreiter Jensen udnævnes til ny CEO og tidligere CEO Morten Miller vil herefter på fuldtid hellige sig ansvaret for udvikling samt det tekniske og strategiske salg.
Bestyrelsen i BactiQuant A/S har her til formiddag godkendt et forslag til intern omfordeling af ansvar og opgaver i BactiQuants direktion, hvorefter Claus Vorreiter Jensen udnævnes til CEO og Morten Miller fortsætter i direktionen som Chief Innovation Officer (CINO) med ansvar for produktudvikling og teknisk salg.  Direktionens tredje medlem Henrik Sønderup Sørensens opgaver som CFO er uændrede.
BactiQuants første halve år som børsnoteret virksomhed har været succesfuldt og selskabets 3 mands direktion har haft et forbilledligt samarbejde, hvor de tre medlemmer reelt set har været fælles om det meste og dækket hinanden af på alle områder. Halvåret har også vist, hvor de tre har deres stærke sider og hvad de i længden brænder mest for og allerhelst vil beskæftige sig med.
Bestyrelsesformand Henrik Enegaard Skaanderup udtaler:
”Både COO Claus Vorreiter Jensen og CFO Henrik Sønderup Sørensen var nye i selskabet ved IPO’en og skulle finde sammen med den garvede leder og majoritetsaktionær ”Mr. Bakterier i vand” Morten Miller. Og dette samarbejde er gået over al forventning – de er selv begejstrede for det og bestyrelsen er ovenud tilfreds.”
Og bestyrelsesformanden fortsætter:
”Samtidig har de 6 måneder vist, at Claus Vorreiter Jensen er præcis så skarp og fokuseret, som vi havde håbet. Han har påtaget sig og løst mange af de ledelsesmæssig- og administrative opgaver, som CEO Morten Miller nok i teorien burde have løst; men som han ikke har kunne nå, fordi han også er ansvarlig for vores mange nye kunder og spændende igangværende POC’er (Proof of Concept). Dette tager vi nu konsekvensen af og omfordeler opgaver og ansvar, så de varetages bedst – og i øvrigt på en måde, som de tre i direktionen selv gerne vil.”    
Ny CEO Claus Vorreiter Jensen udtaler:
”Det første halve år i BactiQuant har været fantastisk spændende og udviklende – Vi har fået etableret en helt ny produktion som er klar til opskalering, der har været meget nyt, men også rigtig meget, som jeg har prøvet før i tilsvarende globalt orienterede vækstvirksomheder. Jeg er meget glad og ydmyg over at overtage CEO-stafetten fra Morten Miller; og samtidig er jeg tryg ved, at vi fortsætter vores tætte og tillidsfulde samarbejde i direktionen om at eksekvere på BactiQuants vækststrategi.”
Morten Miller udtaler:
”Det har været et sjovt, spændende og hæsblæsende første halve år i spidsen for BactiQuant; men det har også været meget krævende i forhold til administrative og ledelsesmæssige opgaver. Mine interesser og stærkeste sider er mit dybe kendskab til vores teknologi, kundernes Value Propositions og hvorledes netop vores teknologi og løsninger kan skabe værdi ude hos kunderne. Det administrative, den overordnede ledelse, den megen rapportering mv. har aldrig rigtigt været mig; og jeg er utrolig glad for, at Claus her tager over, således at jeg kan fokusere og levere på det jeg er bedst til”.
Med denne omfordeling af ledelse og ansvar har BactiQuant styrket direktionens evne til at eksekvere på selskabets strategiplan.
 
Kontakter

Claus Vorreiter Jensen, CEO, +4569884001, cvj@bactiquant.com

Henrik Enegaard Skaanderup, Bestyrelsesformand, +4540334470, henrik-skaanderup@mail.dk

John Norden, Certificeret rådgiver til Nasdaq First North, +4520700200, jn@nordencef.dk

Morten Miller, Chief Innovation Officer (CINO), +4523678732, miller@bactiquant.dk

Om BactiQuant A/S
Bactiquant has developed a technology that will revolutionize the monitoring of bacterial contamination levels in water and ensure optimum usage and handling of water around the world to the benefit of our customers and sustainability of our planet. To show our commitment to the environment, we have aligned our business with four of the UN’s Sustainable Development Goals. We believe that Bactiquant will be the world leader within mobile and online surveillance of bacterial contamination levels, and we are already well on our way. Headquartered in Denmark and operating across five continents, our customers come from a wide range of industries such as public water utility companies, industries needing water cooling or requiring wastewater treatment, as well as aquaculture.
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Leave a Reply