1.5.2023 08:50:00 CEST | Alefarm Brewing |
Investor Nyheder
Alefarm Brewing A/S lancerede for et år siden en abonnementsbaseret ølklub, som hver måned byder på en række spændende øl fra bryggeriet. Ølklubben er vokset markant siden da i takt med udbredelsen af kendskabet til konceptet.
Investornyhed nr. 44
Alefarm Brewing præsenterer yderligere vækst i sin ølklub
Alefarm Brewing A/S (“ALEFRM” eller “Selskabet”) er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag offentliggøre yderligere vækst i sin abonnementsbaserede ølklub, som blev lanceret for omtrent et år siden.
Alefarm Beer Club er en abonnementsbaseret ølklub, som hver måned leverer et udvalg af spændende øl til medlemmerne. Et medlemskab giver samtidig adgang til unikke tilbud, sæsonprægede produkter, opskrifter på øl til hjemmebrygning, et udvalg af merchandise samt eksklusive lanceringer af fadlagret øl.
I investornyhed nr. 23 dateret d. 5. oktober 2022, der blev det offentliggjort at nøgletallet ARR – Annual Recurring Revenue – androg et beløb i størrelsesordenen 500.000 kr. Selskabet kan nu offentliggøre en yderligere vækst i antallet af medlemmer på 40% i løbet af de seneste 6 måneder, hvorfor ølklubben nu nærmer sig en ARR i størrelsesordenen 700.000 kr.
Selskabet forventer yderligere vækst i dette nøgletal i takt med nye tiltag såvel som yderligere udbredelse af kendskabet til den abonnementsbaserede ølklub. Væksten i den abonnementsbaserede ølklub ændrer ikke ved forventningerne til omsætningen, som de er opstillet for indeværende regnskabsår.
Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:
“Først og fremmest vil jeg sige tusind tak til alle dem, som har valgt at melde sig ind i vores ølklub siden lanceringen for et lille års tid siden. Sammen har vi skabt et fællesskab omkring Alefarm Brewing og vores produktion af øl, som den forløber sig henover de forskellige sæsoner. Det er en fornøjelse at så mange har lyst til at være med, det glæder os virkelig – og på forhånd byder vi alle, som har lyst til at melde sig ind i vores ølklub, et hjerteligt og smagfuldt velkommen.”
Supplerende information
For spørgsmål omkring den yderligere vækst i den abonnementsbaserede ølklub, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter
Kasper Tidemann, Stifter og CEO, +45 31441760, kt@alefarm.dk
Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.
Vedhæftninger
Download selskabsmeddelelse.pdf