Alefarm Brewing offentliggør referat af ordinær generalforsamling afholdt d. 30. marts 2021

30.3.2021 10:38:22 CEST | Alefarm Brewing |
Selskabsmeddelelse
Der blev d. 30. marts 2021 afholdt ordinær generalforsamling i Alefarm Brewing A/S på virksomhedens adresse på Lunikvej 2B i 2670 Greve.
Selskabsmeddelelse nr. 11
Alefarm Brewing offentliggør referat af ordinær generalforsamling
Der blev d. 30. marts 2021 afholdt ordinær generalforsamling i Alefarm Brewing A/S på virksomhedens adresse på Lunikvej 2B i 2670 Greve. Dagsordenen var som følger:

Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
Valg af bestyrelse
Valg af revisor
Forslag fra bestyrelsen og/eller aktionærerne
Eventuelt

Advokat Søren Elmann Ingerslev var af bestyrelsen valgt som dirigent.
Dirigenten konstaterede med de fremmødtes tilslutning at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i henhold til dagsordenen.
Dirigenten konstaterede, at der var repræsenteret nominelt kr. 361.979 aktier, svarende til 54,02% af den samlede aktiekapital på nominelt kr. 670.000. Hertil oplyste dirigenten, at den deltagende aktiekapital repræsenterede 7.239.571 stemmer, svarende 54,02% af det samlede antal stemmer på 13.400.000. Stemmerne var repræsenteret således:

5.316.376 stemmer via fuldmagt til bestyrelsen
1.923.195 stemmer via instruktionsfuldmagter og brevstemmer

Bestyrelsen havde vægtet hensynet til alles sikkerhed og behovet for at mindske risikoen for smittespredning af COVID-19 højt, og havde derfor anmodet aktionærer i Alefarm Brewing A/S om ikke at deltage fysisk i generalforsamlingen. Aktionærerne var i stedet blevet opfordret til at følge generalforsamlingen via live-streaming og til at stemme forud for generalforsamlingen ved brevstemme eller ved fuldmagt til bestyrelsen.
Ad 1, bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
Bestyrelsesformanden aflagde beretningen, hvor han specielt fremhævede virksomhedens evne til at have nået de planlagte mål på trods af meget vanskelige markedsvilkår som følge af Corona-pandemien.
Dirigenten konstaterede, at der ikke var spørgsmål eller bemærkninger til bestyrelsens beretning, og at generalforsamlingen tog bestyrelsens beretning om Alefarm Brewing A/S’ virksomhed i 2020 til efterretning.
Ad 2, fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
Bestyrelsesformanden fremlagde den reviderede årsrapport til godkendelse.
Generalforsamlingen godkendte enstemmigt årsrapporten for 2020.
Ad 3, beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
Bestyrelsen havde foreslået, at overføre resultatet til næste år.
Generalforsamlingen godkendte enstemmigt forslaget.
Ad 4, valg af bestyrelse
Bestyrelsen havde foreslået genvalg af Jens Erik Thorndahl, Helene Abel Hansen, Tue Byskov Bøtkjær og Britt van Slyck.
Bestyrelsen blev genvalgt med alle repræsenterede stemmer.
Ad 5, valg af revisor
Bestyrelsen havde foreslået genvalg af Kallermann Revision A/S, statsautoriseret revisionsfirma.
Generalforsamlingen valgte enstemmigt Kallermann Revision A/S som selskabets revisor.
Ad 6, forslag fra bestyrelsen og/eller aktionærerne
Der var ikke indkommet forslag.
Ad 7, eventuelt
Der var ingen der ønskede ordet.
Generalforsamlingen blev afsluttet.
Dirigent:
Søren Elmann IngerslevAdvokat (L), LLM, MBA, Partnersi@elmann.dk
Supplerende information
For spørgsmål vedrørende referatet af den ordinære generalforsamling, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter

Kasper Tidemann, Stifter og CEO, +45 3144 17 60, kt@alefarm.dk

Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et familiedrevet dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet blev etableret i 2015 og har sin produktion i Greve, syd for København. Selskabet har fokus på moderne fortolkninger af populære stilarter inden for øl, herunder blandt andet IPA og DIPA, samt smagfulde og indbydende sæsonøl, som ofte er brygget med brug af lokale ingredienser. Selskabets mission er at skabe gode og vedvarende oplevelser med øl.
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Leave a Reply