Alefarm Brewing offentliggør halvårsrapport for første halvår af 2024

29.8.2024 11:07:00 CEST | Alefarm Brewing |
Selskabsmeddelelse
DENNE SELSKABSMEDDELELSE INDEHOLDER INTERN VIDEN. Alefarm Brewing A/S har i halvåret 2024 nået de opsatte omsætningsbudgetter trods fortsat svære vilkår på eksportmarkederne. Dette er kompenseret af vækst på det danske marked.
Selskabsmeddelelse nr. 37
Offentliggørelse af halvårsrapport for første halvdel af regnskabsåret 2024
Alefarm Brewing A/S (“ALEFRM” eller “Selskabet”) er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag offentliggøre sin halvårsrapport for regnskabsåret, som løber fra d. 1. januar 2024 til og med d. 31. december 2024. Halvårsrapporten er ikke revideret af Selskabets revisor.
Væsentlige informationer
Alefarm Brewing A/S kan i dag offentliggøre følgende informationer fra første halvår af regnskabsåret 2024:

Omsætningen nåede tDKK 4.720 mod tDKK 4.170 sidste år, hvilket udgør en stigning på 13,2%.
Bruttoresultatet nåede tDKK 1.244 mod tDKK 894 sidste år, hvilket udgør en stigning på 39,2%.
EBITDA nåede tDKK -877 mod tDKK -941 sidste år.
Salget på eksportmarkederne har fortsat været udfordret primært grundet priskonkurrence, og udgør derfor i første halvår 2024 kun 11% af den samlede omsætning mod 21% i den samme periode sidste år.
Salget til det danske marked er på den anden side steget med 28,2%, hvor det i høj grad er båret af et digitalt salg fordelt på henholdsvis Selskabets ølklub, Alefarm Beer Club, samt Selskabets webshop, som har haft en stigning på samlet set 154%.
En række ekstraordinære omkostninger udgørende i alt ca. tDKK 100 i forbindelse med nedbrud af væsentligt produktionsudstyr tager noget af stigningen i det realiserede bruttoresultat.
Udskiftninger i bemandingen på bryggeriet i første halvår 2024 har endvidere medført ekstra personaleomkostninger for at sikre overleveringen.
Selskabet har i 1. halvår 2024 fokuseret sin indsats på det danske marked og i særdeleshed på det digitale salg, hvilket har givet en forbedring af resultaterne, som forventes at blive forbedret yderligere i 2. halvår 2024.

Ledelsesberetning
Selskabet har i første halvår fortsat været udfordret på eksportmarkederne, hvor priskonkurrencen har været hård, og hvor niveauet derfor slet ikke er kommet tilbage til tidligere tiders styrke. Dette er dog fuldt kompenseret for gennem en væsentlig vækst på det danske marked, hvor det især er de digitale kanaler, der har set den største vækst.
Den abonnementsbaserede ølklub, Alefarm Beer Club, som blev lanceret primo 2022, har haft en kraftig vækst i 2023, som er fortsat ind i 2024, og har passeret 2,2 mio. kr. i årlig tilbagevendende omsætning, mens et øget fokus på salg i webshoppen tilsvarende har betydet en fordobling af salget via denne kanal. Begge områder forventer yderligere vækst i 2. halvår.
Selskabet har i årets 1. halvår endvidere landet en række aftaler om levering af friske øl i forskellige formater, som dog først forventes at slå igennem i 2. halvår. Disse aftaler er kommunikeret i de løbende investornyheder.
Selskabet har fortsat udbygningen af produktionen og salget af eksklusive fadlagrede øl, som løbende bliver lanceret ved specifikke begivenheder, og som positionerer bryggeriet i den absolutte topklasse. Produktionen af disse øl strækker sig henover 1 til 2 år, og medfører derfor også naturligt en stærkt forøget lagerbinding. I takt med lanceringerne af de respektive øl, der forventes denne binding at blive nedbragt til et mere normalt niveau.
Den anerkendte og rigt anvendte øl-app, Untappd, offentliggjorde i foråret 2024 en liste over de øl, som har modtaget de bedste anmeldelser i Danmark, delt op i en række forskellige kategorier. Resultatet var baseret på i alt 2,8 mio. gennemførte anmeldelser i Danmark. Selskabet har fra starten fokuseret på de nordamerikanske fortolkninger af stilarterne IPA og DIPA, og i IPA-kategorien vandt Selskabets øl både guld, sølv og bronze, mens det i DIPA-kategorien blev til både guld og sølv. Resultatet underbygger at Selskabet laver fremragende øl, som kunderne værdsætter højt. Selskabet vandt endvidere guld i yderligere to kategorier.
Da Selskabet har levet op til egne forventninger til afsætningen i løbet af 1. halvår, og da der er udsigt til at 2. halvår fortsætter med de gode takter, forventer Selskabet fortsat at realisere en omsætning på mellem tDKK 9.000 og tDKK 10.000. EBITDA forventes fortsat i størrelsesordenen tDKK 100 til tDKK -1.000 for regnskabsåret 2024.
Finanskalender
Selskabet følger nedenstående finanskalender:

Begivenhed
Dato

Tidsfrist for forslag til generalforsamlingen 2025
13. februar 2025

Årsrapport for regnskabsåret 2024
13. marts 2025

Generalforsamling 2025
27. marts 2025

Halvårsrapport 2025
28. august 2025

Resultatopgørelse for 1. halvår 2024
Selskabets resultatopgørelse for 1. halvår 2024 følger her. Alle beløb er anført i hele danske kroner:

Resultatopgørelse
1. halvår 2024
1. halvår 2023

Nettoomsætning
4.719.514
4.170.323

Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling
306.285
-190.859

Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer
-2.282.080
-1.772.004

Andre eksterne omkostninger
-1.500.079
-1.313.947

Bruttoresultat
1.243.640
893.513

Personaleomkostninger
-2.120.244
-1.834.370

Af- og nedskrivninger
-836.148
-890.715

Resultat af ordinær drift
-1.712.752
-1.831.572

Regulering af kapitalandele i dattervirksomheder
0
0

Finansielle indtægter
0
0

Finansielle omkostninger
-127.458
-99.012

Resultat før skat
-1.840.210
-1.930.584

Skat af årets resultat
0
0

HALVÅRETS RESULTAT
-1.840.210
-1.930.584

Resultatdisponering

Reserve for udviklingsomkostninger

155.552
136.290

Overført resultat

-1.995.762
-2.066.874

-1.840.210
-1.930.584

Resultatopgørelsen er ikke revideret eller reviewed af Selskabets revisor.
Indtjening pr. aktie anløb -0,14 kr. pr. aktie for perioden. Antal aktier pr. d. 30. juni 2024 anløb 13.400.000 aktier. Antal medarbejdere målt i årsværk udgjorde pr. d. 30. juni 2024 i alt 11 medarbejdere.
Pengestrømsopgørelse for 1. halvår 2024
Selskabets pengestrømsopgørelse for første halvår af regnskabsåret 2024 følger her. Alle beløb er anført i hele danske kroner:

Pengestrømsopgørelse
1. halvår 2024
1. halvår 2023

Resultat af ordinært resultat

-1.712.752

-1.831.572

Årets af- og nedskrivninger
836.148
890.715

Netto finansielle poster
-127.458
-99.012

Ændring i varebeholdninger
-306.285
190.859

Ændringer i tilgodehavender
-145.990
-467.903

Ændring i gældsforpligtelser
187.746
216.001

Pengestrømme fra driftsaktiviteter
-1.268.591
-1.100.912

Investeringer i immaterielle anlægsaktiver
-250.000
-225.000

Investeringer i andre anlæg, driftsmateriel og inventar
-231.290
-60.945

Investeringer i indretning af lejede lokaler
0
-14.698

Tilgang af kapitalandele i dattervirksomheder, mellemværende
0
0

Ændringer i øvrige finansielle anlægsaktiver
-11.583
-36.087

Pengestrømme fra investeringsaktiviteterr
-492.873
-336.730

Afdrag på gældsforpligtelser
0
0

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter
0
0

Ændring i likvider
-1.761.464
-1.437.642

Likvider primo
2.055.558
4.047.834

Likvider ultimo
294.094
2.610.192

Ovenstående er ikke revideret eller reviewed af Selskabets revisor.
Balance pr. d. 30. juni 2024 og 31. december 2023
Selskabets balance pr. d. 30. juni 2024 og d. 31. december 2023 følger her. Alle beløb er anført i hele danske kroner:

Balance
30. juni 2024
31. december 2023

AKTIVER

Udviklingsprojekter (under udførsel)
1.601.020
1.351.020

Udviklingsprojekter (færdiggjorte)
19.479
50.575

Immaterielle anlægsaktiver i alt
1.620.499
1.401.595

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
2.757.361
3.136.870

Indretning af lejede lokaler
1.338.319
1.532.572

Materielle anlægsaktiver i alt
4.095.680
4.669.442

Deposita
433.680
422.097

Finansielle anlægsaktiver i alt
433.680
422.097

ANLÆGSAKTIVER I ALT
6.149.859
6.493.134

Råvarer og hjælpematerialer
1.039.436
953.508

Varer under fremstilling
998.378
1.065.263

Fremstillede varer og handelsvarer
1.835.631
1.548.389

Varebeholdninger i alt
3.873.445
3.567.160

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
466.819
436.455

Udskudt skatteaktiv
0
0

Andre tilgodehavender
0
31.176

Periodeafgrænsningsposter
452.785
305.983

Tilgodehavender i alt
919.604
773.614

Likvide beholdninger
294.094
2.055.558

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT
5.087.143
6.396.332

AKTIVER I ALT
11.237.002
12.889.466

PASSIVER

Selskabskapital
670.000
670.000

Reserve for udviklingsomkostninger
1.248.796
1.093.244

Overført resultat
8.585.028
10.580.790

EGENKAPITAL I ALT
10.503.824
12.344.034

Langfristede gældsforpligtelser i alt
0
0

Leverandører af varer og tjenesteydelser
431.758
133.945

Anden gæld
301.420
411.487

Kortfristede gældsforpligtelser i alt
733.178
545.432

GÆLDSFORPLIGTELSER I ALT
733.178
545.432

PASSIVER I ALT
11.237.002
12.889.466

Ovenstående er ikke revideret eller reviewed af Selskabets revisor.
Egenkapitalopgørelse for 1. halvår 2024
Selskabets egenkapitalopgørelse for 1. halvår 2024 følger her. Alle beløb er anført i hele danske kroner:

Egenkapitalopgørelse
30. juni 2024
31. december 2023

Selskabskapital

Primo
670.000
670.000

Ultimo i alt
670.000
670.000

Reserve for udviklingsomkostninger

Primo
1.093.244
859.664

Overført, jf. resultatdisponeringen

155.552
233.580

Ultimo

1.248.796
1.093.244

Overført resultat

Primo

10.580.790
14.348.008

Overført, jf. resultatdisponeringen

-1.995.762
-3.767.218

Ultimo i alt

8.585.028
10.580.790

Egenkapital i alt

10.503.824
12.344.034

Indtjening pr. aktie

-0,14
-0,14

Ovenstående er ikke revideret eller reviewed af Selskabets revisor.
Ledelseserklæring
Finansiel rapport for 1. halvår 2024 (fra d. 1. januar 2024 til og med d. 30. juni 2024)
Rapporten er ikke blevet revideret eller reviewed.
Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt halvårsregnskabet for Alefarm Brewing A/S for de første seks måneder af 2024. Halvårsrapporten er ikke blevet revideret eller gennemgået af selskabets uafhængige revisor. Halvårsrapporten for første halvår 2024 er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Det er vores opfattelse at halvårsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. d. 30. juni 2024 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for 1. halvår 2024.
Greve, d. 29. august 2024

Direktion

Kasper Tidemann, stifter og direktør

Bestyrelse

Jens Erik Thorndahl, bestyrelsesformand
Britt van Slyck, bestyrelsesmedlem
Jan Bech Andersen, bestyrelsesmedlem
Jens Christian Milo, bestyrelsesmedlem

Supplerende information
For spørgsmål vedrørende halvårsrapporten for 2024, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter

Kasper Tidemann, Stifter og CEO, +45 31441760, kt@alefarm.dk

Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Halvårsrapport 2024.pdf

Leave a Reply