23.9.2025 09:00:01 CEST | Alefarm Brewing |
Investor Nyheder
Alefarm Brewing A/S fortsætter den positive udvikling og nåede i august 2025 den højeste omsætning på en enkelt måned nogensinde
Investornyhed nr. 134
Alefarm Brewing når højeste omsætning på en måned i august 2025
Alefarm Brewing A/S (“ALEFRM” eller “Selskabet”) er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag meddele, at omsætningen i august måned 2025 slog rekorden for det højeste salg nogensinde på en enkelt måned.
Selskabet nåede i august 2025 en omsætning på 1.088 tkr., hvilket er det foreløbigt højeste i én isoleret måned i Selskabets levetid. Årsagen skal primært findes i det revitaliserede eksportsalg, som alene i august måned gik 53% frem, og forventes at blive fordoblet på året i forhold til 2024. Salget til On-trade segmentet (barer og restauranter) fortsætter ligeledes med at stige, og bidrager meget positivt til rekordomsætningen.
CEO, Kresten Thorndahl, udtaler:
“Det målrettede arbejde med udvalgte salgskanaler på bekostning af kanaler med lav indtjening, som vi nævnte i forbindelse med halvårsregnskabet, slår nu rigtigt igennem. Vi prioriterer naturligvis indtjening frem for omsætning, men med vores nye tilgang til markederne, viser det sig, at vi kan opnå begge dele. Tilgangen af nye distributører på eksportmarkederne medvirker positivt, og i august-tallene er de første ordrer til Norge og Sverige således medregnet.”
De udmeldte positive forventninger til omsætning og EBITDA for året fastholdes.
Supplerende information
For spørgsmål om rekordomsætningen i august, der kan Selskabets CEO, Kresten Thorndahl, kontaktes på krt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk.
Kontakter
Kresten Thorndahl, CEO, +45 60 57 52 26, krt@alefarm.dk
Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et mikrobryggeri med fokus på tidssvarende, håndværksmæssige og velsmagende produkter af høj kvalitet. Vores ambition er at skabe unikke oplevelser med øl, både for fællesskaber og for den enkelte, så vores kærlighed til øllet føres videre.
Vedhæftninger
Download selskabsmeddelelse.pdf