Alefarm Brewing har i november måned sat ny rekord for omsætning via sin webshop

4.12.2020 13:42:16 CET | Alefarm Brewing |
Investor Nyheder
Alefarm Brewing A/S har i november måned sat ny rekord for omsætning via sin webshop på alefarm.dk. Det sker midt i corona-pandemien.
Investornyhed nr. 4
Ny omsætningsrekord for Alefarm Brewing midt i en corona-tid
Alefarm Brewing A/S (“ALEFRM” eller “Selskabet”) er et familiedrevet dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet har i november måned sat rekord for omsætningen online, som foregår via Selskabets hjemmeside på alefarm.dk.
Omsætningen online udgjorde i alt 31% af det totale salg for november måned og var en stigning på 22% i forhold til oktober måned, som indtil nu havde rekorden. Selskabet oplever dermed væsentlige fremskridt på den B2B-baserede salgskanal, som online-salg til privatpersoner udgør. Det er en salgskanal, som for alvor tog fart ved målrettede tiltag lige efter corona-krisens start.
Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:
“Websalget vækstede for alvor da corona-krisen ramte landet. Det kompenserer nu fuldt ud for de andre salgskanaler, som vi fortsat kan mærke er belastet af krisen. For os er det vigtigt at vækst i én salgskanal foregår på en sådan facon at de eksisterende øvrige salgskanaler stadig serviceres godt. Det er vi lykkedes med i november måned, hvor vi har sat rekord for vores omsætning online. Det lover godt for fremtiden.”
Supplerende information
For spørgsmål omkring omsætning på webshoppen, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter

Kasper Tidemann, Stifter og CEO, +45 3144 17 60, kt@alefarm.dk

Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et familiedrevet dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet blev etableret i 2015 og har sin produktion i Greve, syd for København. Selskabet har fokus på moderne fortolkninger af populære stilarter inden for øl, herunder blandt andet IPA og DIPA, samt smagfulde og indbydende sæsonøl, som ofte er brygget med brug af lokale ingredienser. Selskabets mission er at skabe gode og vedvarende oplevelser med øl.
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Leave a Reply