2025/37 – Kvartalsmeddelelse 1. kvartal 2025/26

29.9.2025 11:48:24 CEST | Flügger group A/S |
Delårsrapport/Periodemeddelelse (Q1 og Q3)
Væsentlige begivenheder i 1. kvartal 2025/26

Omsætningen i 1. kvartal 2025/26 blev 653 mio. DKK mod 635 mio. DKK samme periode året før, svarende til en stigning på 3 %. Koncernen oplevede en organisk vækst på 2 %, mens valutakurser påvirkede positivt med 1 %.
Kvartalet bød på fremgang hos både de private forbrugere og de professionelle malere i Norden, hvor der efter en længere periode med lav aktivitet blandt de professionelle malere registreres en mindre fremgang. Som led i Flügger Organic-strategien, inkluderer kvartalet samtidig en nedskalering i private-label lavpriskategorien, hvilket påvirker omsætningen negativt, særligt i Danmark. Segmentet Nordic steg samlet 3 % og 1 % i lokal valuta.
De internationale markeder voksede 7 %, i 1. kvartal, drevet af den polske forretning med en vækst på 13 % på tværs af kundegrupper. Resultatet afspejler generel fremgang i Polen samt omsætningen fra 8 nyetablerede butikker i 2024/25 samt 1 ny butik i dette kvartal.
Flüggers nye system for salgsterminaler (POS) blev rullet ud i den norske del af forretningen i 1. kvartal, i forlængelse af den danske udrulning i 3. kvartal 2024/25. Systemet skal sikre hurtigere og enklere transaktioner til gavn for kunderne.

Uændrede forventninger til 2025/26
De nuværende forventninger til 2025/26, som udmeldt d. 26. juni 2025 i selskabsmeddelelse2025/30 er uændrede.

Omsætning: 2.200-2.400 mio. DKK
EBIT: 100-120 mio. DKK

CEO i Flügger, Sune Schnack udtaler:
”Vi glæder os over, at vores mest travle kvartal leverer i tråd med planen. Der er gennem højsæsonen demonstreret høj leveringssikkerhed og stabil kvalitet, hvilket kan tilskrives vores dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere.
Dertil står vi med et stærkere kunde- og produktmix i forbindelse med en planlagt nedskalering af private-label og lavpriskategorien, der giver mere plads til kerneforretningen, som er professionel malermesterkvalitet. Det er derfor tilfredsstillende, at Danmark, som er mest påvirket af udfasningen, leverer en stabil omsætning. Det er også positivt langt om længe at konstatere en lille fremgang blandt de professionelle malere i Norden, og navnlig i Sverige, hvor der gennem en længere periode har været lav aktivitet i markedet.
I vores internationale forretning er vi stolte over den fortsatte polske fremgang, hvor der igen i år er planlagt flere butiksåbninger.”
 
For yderligere information, kontakt:
Casper Paggio Hansson FeltTlf. +45 27 53 28 99Mail: cafel@flugger.com
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Flügger group – Kvartalsmeddelelse – Q1 2025-26.pdf

Leave a Reply