Alefarm Brewing implementerer ny teknologi til måling af gæringsprocesser

27.2.2023 08:50:01 CET | Alefarm Brewing |
Investor Nyheder
Alefarm Brewing A/S har indgået samarbejde med virksomheden Zymoscope, hvilket muliggør implementering af ny teknologi til måling af gæringsprocesser baseret på såkaldte real-time data.
Investornyhed nr. 35
Alefarm Brewing implementerer ny teknologi til måling af gæringsprocesser
Alefarm Brewing A/S (“ALEFRM” eller “Selskabet”) er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag offentliggøre at det har indgået samarbejde med virksomheden Zymoscope.
Zymoscope har udviklet en ny teknologi til måling af gæringsprocesser baseret på såkaldte real-time data, som giver indsigt i gæringen af den enkelte øl på et hvilket som helst tidspunkt i processen via påsætning af måleenheder på gæringstankene.
Teknologien indeholder fuld understøttelse af den løbende gæringskontrol, og herunder logning af målepunkter, hvilket gør det muligt at sammenligne gæringsprocessen i forskellige batches via overlejrede grafdata.
Ambitionen med Selskabets samarbejde med Zymoscope er at højne kvaliteten yderligere gennem anvendelsen af relevante data, der kan komme Selskabets kunder til gode i kraft af produktion af endnu mere smagfulde og spændende øl.
Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:
“Alefarm Brewing er et teknologisk orienteret bryggeri. Vi søger hele tiden at optimere vores processer samt at skabe større indsigt i de enkelte dele af vores produktion med henblik på at højne kvaliteten yderligere. Gær er jo en levende organisme, og ikke to gæringsforløb er ens. Samarbejdet med Zymoscope gør det muligt for os at sammenholde højopløselige målepunkter fra bryg til bryg, og således fx tilstræbe at stoppe et givent gæringsforløb, når målingen – og statistikken – viser at det er hensigtsmæssigt. Det skaber større præcision og dermed endnu bedre øl.”
Supplerende information
For spørgsmål omkring samarbejdet med Zymoscope, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter

Kasper Tidemann, Stifter og CEO, +45 31441760, kt@alefarm.dk

Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Leave a Reply