Q-Interline lander den hidtil største enkeltordre af analyseinstrumenter til laboratoriebrug

22.2.2023 13:29:14 CET | Q-Interline A/S |
Investor Nyheder
For anden gang i historien vinder Q-Interline en storordre på 10 Quant analysesystemer til Benelux-området via den mangeårige distributør og samarbejdspartner i Nederlandene.

Storordren styrker den kraftige penetration på markedet for analyseinstrumenter i Belgien og Nederlandene og understreger samtidig, at Q-Interlines førende teknologi er stærkt udbredt og eftertragtet blandt fødevareproducenter i Benelux-området.      
Den unikke teknologi mht. prøvehåndtering og vedligeholdelsesfri analysesystemer, som Q-Interline tilbyder markedet, har banet vejen for endnu en storordre til Nederlandene, der tæller som en af de største fødevareproducerende nationer i Europa.  
“Samarbejdet med vores distributør rækker langt tilbage, og vi har sammen haft stor succes med at sælge vores unikke løsninger til måling af heterogene fødevarer, dyrefoder, spiseolier og champignonkompost. Vi er enormt glade for, at vi vedholdent fortsætter med at høste frugterne af tidligere års arbejde med at trænge ind på markedet for fødevareproduktion i Nederlandene”, siger Martin Roithner Henriksen, CEO Q-Interline A/S og fortsætter: “Denne ordre hjælper godt med til at indfri vores ambitiøse målsætning for 2023”.   
Ordren er bestilt til levering i første halvår 2023. 
Denne investornyhed ændrer ikke den økonomiske guidance for 2023 for hverken omsætning eller EBIT. 
Yderligere oplysninger:
Q-Interline A/S:Stengårdsvej 7DK – 4340 TølløseCVR-nummer: 19614409Hjemmeside www.q-interline.com
Kontakter:
Martin Roithner HenriksenCEO / adm. direktørTlf.: (+45) 53 80 06 09E-mail: mrh@q-interline.com
Steen Bjerregaard ChristiansenCFO / ØkonomidirektørTlf.: (+45) 31 24 54 18E-mail: sbc@q-interline.com
Certified AdviserNorden CEF A/SJohn NordenTlf.: (+45) 20 72 02 00jn@nordencef.dk
KommunikationGullev & Co. ApSBoris GullevTlf.: (+45) 31 39 79 99E-mail: borisgullev@gmail.comwww.gullev.co
 
Om Q-Interline A/S
Q-Interline er en ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.
Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.
Q-Interline er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og selskabet har leveret analysesystemer til kunder i 41 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.
Selskabet har gennem mere end 26 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.
Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.
 
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Leave a Reply