Alefarm Brewing og MENY styrker sit samarbejde i 2023

4.1.2023 12:54:41 CET | Alefarm Brewing |
Investor Nyheder
Alefarm Brewing A/S styrker sit samarbejde med MENY i forhold til afsætning af øl. Denne styrkelse består af en ny og mere konkurrencedygtig prisstruktur, som lanceres med forventning om at kunne fordoble den årlige afsætning i MENY-butikkerne på landsplan.
Investornyhed nr. 26
Alefarm Brewing og MENY styrker sit samarbejde i 2023
Alefarm Brewing A/S (“ALEFRM” eller “Selskabet”) er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag offentliggøre en styrkelse af samarbejdet med MENY.
Styrkelsen består i en ny og mere konkurrencedygtig prisstruktur. Den nye prisstruktur vil omfatte Selskabets faste sortiment af øl, som allerede forhandles i MENY – herunder Dayglow og Afterglow – samt to nye varianter, som introduceres her i 2023.
Denne nye prisstruktur vil blive lanceret i marts 2023 med forventning om at kunne fordoble den årlige afsætning i MENY-butikkerne på landsplan. Lanceringen sker i forlængelse af den løbende udrulning af køleskabe, som er foregået i løbet af 2021 og 2022, og som sikrer den bedste smagsoplevelse gennem opbevaring på køl.
Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:
“Vi indgik samarbejde med MENY og Dagrofa i 2021 med udgangspunkt i tre faste øl fra vores sortiment, som er blevet forhandlet i MENY-butikkerne landet over. Vi glæder os nu over at kunne justere vores prisstruktur, således at vi kan tilbyde en mere konkurrencedygtig pris pr. enhed til MENY, subsidiært til de mange kunder, som handler i butikkerne i løbet af 2023.”
Supplerende information
For spørgsmål omkring det styrkede samarbejde med MENY, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter

Kasper Tidemann, Stifter og CEO, +45 31441760, kt@alefarm.dk

Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Leave a Reply