27.12.2022 15:00:00 CET | Scandinavian Medical Solutions A/S |
Selskabsmeddelelse
SELSKABSMEDDELELSE NR. 22 – 2022 | 27-12-2022
Kapitalforhøjelse som følge af udnyttelse af warrants
Selskabets bestyrelse har i dag besluttet at forhøje aktiekapitalen med i alt nominelt DKK 2.666,64 fordelt for 66.666 nye aktier som følge af en medarbejders udnyttelse af warrants.
Kapitalforhøjelsen i forbindelse med en medarbejders udnyttelse af warrants udgør nominelt kr. 2.666,64 svarende til 66.666 styk aktier á nominelt DKK 0,04. Der er tegnet 66.666 aktier kontant til en udnyttelseskurs på DKK. 1,00 pr. aktie, hvilket giver et samlet bruttoprovenu til selskabet på DKK. 66.666.
Registreringen i Erhvervsstyrelsen af kapitalforhøjelsen og de opdaterede vedtægter forventes at finde sted senest den 28. december 2022. De nye aktier, som vil blive udstedt i den eksisterende ISIN-kode DK000061675006, vil oppebære de samme rettigheder som eksisterende aktier i henhold til selskabets vedtægter. De nye aktier forventes at blive optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark senest den 30. december 2022.
Antallet af stemmer stiger fra 27.250.000 til 27.316.666. De nye aktier vil medføre en udvanding på knap 0,25 % procent for de eksisterende aktionærer i Scandinavian Medical Solutions A/S.
Scandinavian Medical Solutions A/S (Nasdaq First North Growth Market Denmark: Ticker SMSMED) er forpligtet til at offentliggøre den ovenstående information i henhold til EU-Markedsmisbrugsforordningens punkt 17.
Supplerende Information
For spørgsmål vedrørende denne selskabsmeddelelse kan selskabets CEO, Jens Krohn, kontaktes på jens.krohn@scandinavian-medical.com. Tlf.: 60 55 60 90.
Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S. John Norden. E-mail: jn@nordencef.dk. Tlf. 20 72 02 00
Scandinavian Medical Solutions A/S
Gasværksvej 46,1., DK – 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com
Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors
Om Selskabet
Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.
MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.
Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.
Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.
Vedhæftninger
Download selskabsmeddelelse.pdf