6.10.2022 10:01:35 CEST | Kapitalforeningen Formuepleje Safe |
Selskabsmeddelelse
Foreningens forvalter Formuepleje A/S foretager ledelsesændringer.
Niels B. Thuesen, der i en årrække har været administrerende direktør for Formuepleje-koncernen, senest i kraft af sin position som registreret direktør for FP Kapital A/S og Formuepleje Holding A/S, fratræder dags dato sin stilling.
I den forbindelse udtræder Niels B. Thuesen også af bestyrelsen for Formuepleje A/S (og af bestyrelsen for de øvrige direkte eller indirekte datterselskaber af FP Kapital A/S, hvor han i dag sidder i bestyrelsen).
Der afholdes snarest muligt ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje A/S, til valg af nyt bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsen i Formuepleje A/S forventes herefter at komme til at bestå af Kirstine Damkjær (formand), Carsten With Thygesen (eksisterende medlem) og Daniel Albæk (forventet nyt medlem).
Daniel Albæk er allerede bestyrelsesmedlem i FP Kapital A/S og Formuepleje Holding A/S.
Det kan desuden oplyses, at Peter Kjærgaard er ansat som ny koncerndirektør med tiltrædelse den 1. januar 2023. Han indtræder den 1. januar 2023 i direktionen for Formuepleje A/S.
Peter Kjærgaard kommer fra en stilling som direktør for Nykredit Wealth Management og har 28 års erfaring fra den finansielle sektor i både Danmark og udlandet.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Søren Astrup på tlf. 61691620. Der henvises i øvrigt til yderligere information på hjemmesiden.
Med venlig hilsen
Søren Astrup, direktør
Formuepleje A/S
Kontakter
Søren Astrup, Direktør, 87 46 49 20, sa@formuepleje.dk
Om Kapitalforeningen Formuepleje Safe
Kapitalforeningen Formuepleje Safe er stiftet den 10. juli 2013. Foreningen er registreret hos Erhvervsstyrelsen med CVR-nr. 35401431 og Finanstilsynet med FT-nr. 24.026. Foreningens Forvalter er Formuepleje A/S. Der kan findes yderligere information om Foreningen på www.formuepleje.dk.
Vedhæftninger
Fondsbørsmeddelelse – Safe – ledelsesændring – 2022-10-06.pdf