29.4.2022 13:47:55 CEST | Investeringsforeningen Formuepleje |
Forløb af generalforsamling
Investeringsforeningen Formuepleje har afholdt ordinær generalforsamling fredag den 29. april 2022 kl. 10.00.
Årsrapport
Årsrapporten udviste et resultat for foreningen på 7.380 mio. kr. med en stigning i formuen på 895 mio. fra 30.655 mio. kr. ultimo 2020 til 31.550 mio. kr. ultimo 2021.
Der var for foreningens afdelinger foreslået udbetaling af følgende udbytter:
Afdeling
ISIN-kode
I kr. pr. bevis.
Globale Aktier
DK0060337095
31,60
Global High Yield
DK0016108640
6,40
EM Virksomhedsobligationer
DK0060632842
0,00
Obligationer
DK0060632925
0,00
Der blev endvidere henvist til fondsbørsmeddelelse af den 24. januar 2022 for Investeringsforeningen Formuepleje, hvoraf fremgik, at de foreslåede udbytter for afdeling Globale Aktier og afdeling Global High Yield allerede var udbetalt som á conto udbytter.
Generalforsamlingen godkendte årsrapporten, herunder de foreslåede udbytter og honorar til bestyrelsen.
Forslag om fusion og vedtægtsændringer
Generalforsamlingen godkendte de af bestyrelsen fremsatte forslag til fusion og vedtægtsændringer under forudsætning af Finanstilsynets godkendelse.
Valg til bestyrelsen
Lars Sylvest og Hanne Søndergaard Birkmose var på valg og var villige til genvalg. Bestyrelsen indstillede, at begge blev genvalgt.
Generalforsamlingen godkendte indstillingen, hvorefter bestyrelsen kom til at bestå af følgende bestyrelsesmedlemmer: Carsten With Thygesen, Lars Sylvest, Michael Vinther og Hanne Søndergaard Birkmose.
Valg af revision
Bestyrelsen foreslog genvalg af EY Godkendt Revisionspartnerselskab som Foreningens revisor.
Generalforsamlingen godkendte indstillingen, hvorefter EY Godkendt Revisionspartnerselskab blev genvalgt.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Søren Astrup på tlf. 87 46 49 20.
Med venlig hilsen
Søren Astrup, direktør
Formuepleje A/S
Kontakter
Søren Astrup, Direktør, 87 46 49 20, sa@formuepleje.dk
Om Investeringsforeningen Formuepleje
Investeringsforeningen Formuepleje er stiftet den 14. november 1994. Foreningen er registreret hos Erhvervsstyrelsen med CVR-nr. 18226243 og Finanstilsynet med FT-nr. 11080. Foreningens investeringsforvaltningsselskab er Formuepleje A/S.
Der kan findes yderligere information om Foreningen på www.formuepleje.dk.
Vedhæftninger
2022-04-29 – IFF – Selskabsmeddelelse – Forløb ordinær generalforsamling_Signed.pdf