Alefarm Brewing offentliggør referat af ordinær generalforsamling afholdt d. 30. marts 2022

30.3.2022 11:04:17 CEST | Alefarm Brewing |
Forløb af ordinær generalforsamling
Der blev d. 30. marts 2022 afholdt ordinær generalforsamling i Alefarm Brewing A/S på virksomhedens adresse på Lunikvej 2B i DK-2670 Greve.
Selskabsmeddelelse nr. 18
Alefarm Brewing offentliggør referat af ordinær generalforsamling
Der blev d. 30. marts 2022 afholdt ordinær generalforsamling i Alefarm Brewing A/S på virksomhedens adresse på Lunikvej 2B i DK-2670 Greve. Dagsordenen var som følger:

Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
Valg af bestyrelse
Valg af revisor
Forslag fra bestyrelsen og/eller aktionærerne
Eventuelt

Advokat Jakob Schnack var af bestyrelsen valgt som dirigent.
Dirigenten konstaterede med de fremmødtes tilslutning at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i henhold til dagsordenen.
Dirigenten konstaterede, at der var repræsenteret nominelt kr. 2.899 aktier, svarende til 0,43% af den samlede aktiekapital på nominelt kr. 670.000. Hertil oplyste dirigenten, at den deltagende aktiekapital repræsenterede 57.971 stemmer, svarende 0,43% af det samlede antal stemmer på 13.400.000. Stemmerne var repræsenteret således:

3.000 stemmer via fuldmagt til bestyrelsen
54.971 stemmer via instruktionsfuldmagter og brevstemmer

Bestyrelsen havde vægtet hensynet til alles sikkerhed og behovet for at mindske risikoen for smittespredning og havde anmodet aktionærer i Alefarm Brewing A/S om ikke at deltage fysisk i generalforsamlingen. Aktionærerne var i stedet blevet opfordret til at følge generalforsamlingen via livestreaming og til at stemme forud for generalforsamlingen ved brevstemme eller ved fuldmagt til bestyrelsen.
Ad 1, bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
Bestyrelsesformanden aflagde beretningen, hvor han specielt fremhævede de gode resultater på det danske marked, som dog ikke helt kunne kompensere for de meget vanskelige markedsvilkår på eksportmarkederne som følge af coronapandemien.
Generalforsamlingen tog bestyrelsens beretning om Alefarm Brewing A/S’ virksomhed i 2021 til efterretning.
Ad 2, fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
Bestyrelsesformanden fremlagde den reviderede årsrapport til godkendelse. Årsrapporten blev godkendt.
Ad 3, beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
Det blev besluttet at overføre resultatet til det følgende år.
Ad 4, valg af bestyrelse
Bestyrelsen havde foreslået genvalg af Jens Erik Thorndahl, Helene Abel Hansen, Tue Byskov Bøtkjær og Britt van Slyck. Bestyrelsen blev genvalgt.
Ad 5, valg af revisor
Bestyrelsen havde foreslået genvalg af Kallermann Revision A/S, statsautoriseret revisionsfirma. Kallermann Revision A/S blev genvalgt som revisor.
Ad 6, forslag fra bestyrelsen og/eller aktionærerne
Der var ikke indkommet forslag.
Ad 7, eventuelt
Der var ingen der ønskede ordet.
Generalforsamlingen blev afsluttet.
Dirigent:
Jakob Vig SchnackAdvokat, cand.merc.(jur.)jas@elmann.dk
Supplerende information
For spørgsmål vedrørende referatet af den ordinære generalforsamling, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter

Kasper Tidemann, Stifter og CEO, +45 31441760, kt@alefarm.dk

Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet blev etableret i 2015 og har sin produktion i Greve, syd for København. Selskabet har fokus på moderne fortolkninger af populære stilarter inden for øl, herunder blandt andet IPA og DIPA, samt smagfulde og indbydende sæsonøl, som ofte er brygget med brug af lokale ingredienser. Selskabets mission er at skabe gode og vedvarende oplevelser med øl.
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Leave a Reply