Halvårsrapport 1H 2021 – Digizuite følger vækstplanen

26.8.2021 09:01:39 CEST | Digizuite A/S |
Periodeoplysning
SELSKABSMEDDELELSE NR. 7 – 26-08-2021

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN.
Digizuite slår ny rekord i ordretilgang af ARR for første halvår med 90 % vækst i ARR fra nye kunder, sammenlignet med 1. halvår 2020.

ARR er i perioden øget til 28,0 MDKK og er det seneste 12 måneder vokset med 35 %.​
Fortsat tilfredsstillende niveau for kundefastholdelse og ARR vækst i kundebasen fortsætter med en Net Revenue Retention på 110 % (korrigeret for valutareguleringer) for de seneste 12 måneder, således at ARR fra eksisterende kunder inkl. churn, er øget med 10 %.​ Digizuite har fortsat haft et højt niveau for gentegninger med et lavt churn på 6,9 % for de seneste 12 måneder. ​Faldende valutakurser, primært USD, ​har påvirket abonnementsomsætningen opgjort i DKK på -0,7 MDKK.​
Digizuite har i første halvår investeret i organisationen med 20 nye medarbejdere og har nu mere end 65 medarbejdere. ​Der er primært ansat i salg og marketing, hvoraf 6 medarbejdere er ansat ​i det amerikanske datterselskab.​
Investeringerne følger planen som beskrevet i selskabets virksomheds-beskrivelse, som blev offentliggjort ​i forbindelse med notering på Nasdaq ​First North Growth Market Denmark i maj 2021.​
CEO, Kim Wolters har ordet
Det har været en særdeles begivenhedsrig periode for Digizuite med en succesfuld børsnotering og væsentlig styrkelse af organisationen, jf. den fremlagte strategiplan. Organisationen er styrket med ansættelse af i alt 20 nye medarbejdere på tværs af 10 tidszoner.​
Salget til nye kunder er vokset med 90 % i forhold til samme periode sidste år, ligeligt fordelt mellem det europæiske og nordamerikanske marked. Halvdelen af de nye kunder kommer via vores salgspartnerkanal, der løbende udbygges med nye partnere, hvilket bidrager til fremtidig skalering i henhold til vores strategi.​ Vi følger den plan, vi har lagt, og fastholder således vores forventninger til året.​
Som led i øgede investeringer i marketing, har et af verdens førende IT analyse-bureauer undersøgt det økonomiske udbytte ved investering i Digizuite hos et udsnit af vores kunder, hvor det konkluderes, at kunderne har opnået ROI på 184 % med en tilbagebetaling på kun 8 måneder. ​
Ovennævnte er et eksempel på, hvordan investeringer i relevant content kan hjælpe vores sælgere, partnere og kunder med ​at identificere forbedringsmuligheder ​hos vores nuværende og potentielle kunder, hvilket forventes at bidrage til vores vækstrejse.​​
Finansiel opsummering
Omsætning
Digizuite har øget sin omsætning med 3,6 MDKK til 15,8 MDKK for første halvår sammenlignet med 12,2 MDKK i samme periode sidste år. I overensstemmelse med selskabets strategi kommer væksten på 30 % alene fra abonnementer fra nye og eksisterende kunder. Forventningerne til 2021 fastholdes, hvor kundetilgangen i H1 forventes at have positiv effekt på H2 2021. ​
Omkostninger
Der er investeret massivt i Digizuites globale organisation og partnerkanal for, at forberede yderligere vækst og skalering. De nye kollegaer i salg og marketing skal sikre den fremtidige omsætningsvækst og øger distributionsomkostningerne for H1 2021.​ Udviklingen i produktionsomkostningerne skyldes primært etableringen af en forbedret og skalerbar implementerings- og supportfunktion. ​Administrationsomkostninger er påvirket af IPO relaterede omkostninger samt etablering af en styrket ledelse og økonomifunktion.​Omkostningerne til forskning og udvikling øges ligeledes for at accelerere Digizuites produktudvikling.​
Pengestrømme
De samlede likvider pr. 30. juni 2021 udgør 39,8 MDKK. Den positive udvikling i pengestrømmene skyldes finansieringsaktivitet fra børsnoteringen med 51,4 MDKK. ​I tråd med strategien er der negative pengestrømme fra Digizuites driftsaktivitet og investeringsaktivitet på hhv. -7,3 og -2,8 MDKK.​
Kontakter

John Norden, Certified Adviser, Norden CEF ApS, +45 20 72 02 00, jn@nordencef.dk

Kim Wolters, CEO, +45 20 60 97 37, kw@digizuite.com

Oliver Bottelet, CFO, +45 61 69 66 52, ob@digizuite.com

Søren Skovbølling, Bestyrelsesformand, +45 25 31 07 20, ssk@digizuite.com

Om Digizuite A/S
Digizuite is a SaaS company in Digital Asset Management software (DAM) that brings together all digital content in one central platform.
Through automated workflows and agile integrations, Digizuite removes manual workflows and streamlines the entire content value chain.
Customers choose Digizuite to have control over who, where and how corporate materials are used. It ensures fire control, risk reduction and helps to increase efficiency and revenue.Digizuite is a global growth company and has realized 600% growth in ARR between 2017 and 2020. Today, the company has more than 50 employees between its headquarters in Denmark and its subsidiaries in the United States, United Kingdom, Belgium and Ukraine.
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Halvårsrapport H1 2021.pdf

Leave a Reply