25.8.2021 10:15:18 CEST | Hydract A/S |
Periodeoplysning
Halvsårsrapport 1H 2021
Selskabsmeddelelse nr. 10
Bestyrelsen i Hydract har i dag godkendt halvårsrapporten for Hydract.Halvårsrapporten er i sin helhed vedhæftet denne selskabsmeddelelse.
CEO Peter Espersen kommenterer:
”Siden overdragelsen af Hydract Advanced-anlægget til Carlsberg Fredericia ultimo februar er langt hovedparten af bryggeriets øl passeret gennem Hydracts 300 procesventiler. Det svarer efter Hydracts beregninger til et gennemsnit på 15.000 m3 øl pr. måned. Teamet bestående af både Hydract og Carlsberg-ansatte har været dybt engageret i omstillingen af Carlsbergs produktion i Fredericia. Anlægget giver mulighed for at producere øl Just-in-Time og On-Demand ved hjælp af Hydracts avancerede vandhydraulikteknologi.
For Carlsberg har genåbningen af samfundet efter ophævelsen af Covid19-restriktionerne medført et højt produktionsniveau, hvilket hen over sommeren har vanskeliggjort muligheden for at indkøre nye processer. Det har den konsekvens, at opsamlingen af de data og erfaringer, der er afgørende for Carlsbergs beslutning om omlægningen til Hydracts teknologi på andre sites, går langsommere end forventet. Den endelige indkøring af anlægget i Fredericia vil være afsluttet i november 2021, i stedet for som først antaget i juli 2021.
1. halvår realiseres med en omsætning på 2.829 TDKK og et resultat før skat på -6.633 TDKK, samt en afsluttet børsintroduktion med et provenu på 35.000 TDKK.
Som følge af forsinkelserne forventer vi, at den realiserede omsætning i 2. halvår 2021 vil blive 7.200–9.200 TDKK, hvoraf EU-tilskud udgør 2.000 TDKK. Den samlede omsætning for 2021 er i skrivende stund sikret med 60 %. Vi fastholder forventninger til 2022 med den klare vurdering, at den nuværende nedjustering er en forsinkelse af projekterne og ikke et udtryk for tabte projekter.”
Finansielt overblik 1. januar 2021 – 30. juni 2021
TDKK
1H 2021
1H 2020
e2021
2020
Omsætning inkl. tilskud
2.829
364
10.000 – 12.000
10.838
EBITDA
-5.521
-1.878
-531
Resultat før skat
-6.633
-2.803
-7.000 – -8.000
-3.481
Likviditet
18.585
3.017
1.938
Produktet er på plads og anlægget hos Carlsberg har produceret danskernes Carlsberg-øl gennem sommeren
Omsætningen er 2.829 TDKK sammenlignet med 364 TDKK sidste år. Denne omsætning er den resterende del af Carlsbergs betaling for anlægget i Fredericia. Der er i første halvår af 2021 ikke indregnet tilskud fra EU i omsætningen.
EBITDA var i 1. halvår -5.521 TDKK mod -1.878 TDKK i samme periode sidste år. Generelt har Hydract ultimo 1. halvår en omkostningsbase pr. måned på 1.100 TDKK.
Resultat før skat var i 1. halvår -6.633 TDKK mod -2.803 TDKK sidste år.
Likviditet ultimo 1. halvår er på 18.585 TDKK mod 3.017 TDKK sidste år.
Likviditetsforbrug og tilgang er primært påvirket af:
Børsintroduktionen med et nettoprovenu på 29.319 TDKK. (Selskabskapital 700 TDKK, emission på 28.619 TDKK). Samlede børsomkostninger på 6.011 TDKK, heraf 5.681 TDKK modregnet i emissionen på 35.000 TDKK i egenkapitalen.
Finansiering af underskud med -5.521 TDKK
Finansieringen af EU-projektet på 4.280 TDKK, hvor Hydract manglede at modtage tilskud for ca. 20 % af den godkendte finansiering til projektet pr. ultimo juni svarende til ca. 2.000 TDKK.
Derudover investering på 1.010 TDKK, gældstilbagebetaling og Corona-lån (moms, a-skat) på 1.182 TDKK ultimolikviditeten på 18.585 TDKK.
Estimat for 2021
Hydract nedjusterede forventningerne til 2021 d. 18. august 2021 med et estimat for hele 2021 på:
Omsætning på 10.000-12.000 TDKK fra tidligere forventninger på 16.000-20.000 TDKK
Resultat før skat på -7.000 til -8.000 TDKK fra tidligere -4.000 TDKK
Likviditeten forventes at være neutral i 2. halvår, og Hydract forventer dermed at ende på en ultimolikviditet på 18.500 TDKK.
Yderligere information:
Morten Lindberg, CFO Hydract A/S, Telefon: +45 61851000 E-mail: investor@hydract.dk
Peter Espersen, CEO Hydract A/S, Telefon: +45 61851000
John Norden, Certified Advisor, Norden CEF ApS, Telefon: +45 20720200
Om Hydract A/S
Hydracts mission er at udvikle ventiler og andre produkter og services, som bidrager markant til den grønne omstilling. Det skal ske i procesindustrier, hvor der stilles krav til hygiejnisk produktion, og hvor teknologien samtidig skaber betydelige konkurrencefordele for Hydracts kunder. Hydract vil udbrede vandhydraulik-teknologien globalt, drevet af kundernes behov for løsninger, der reducerer deres Time-to-Market, produktspild, klimaaftryk, energiomkostninger og øger deres fødevaresikkerhed.
Se mere på vores hjemmeside www.hydract.com
Vedhæftninger
Download selskabsmeddelelse.pdf
10 Hydract halvårsmeddelelse vedhæft single 2021 v1.pdf