Protokollat fra ekstraordinær generalforsamling Odico A/S

23.4.2021 11:16:26 CEST | Odico A/S |
Forløb af eks. generalforsamling
Den 23. april 2021 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i Odico A/S, CVR-nr. 32306497 på selskabets adresse, Oslogade 1, 5000 Odense C.
Selskabsmeddelelse 43 – 2021
Dagsordenen var:

Forslag om valg af to nye bestyrelsesmedlemmer
Forslag om tildeling af op til i alt 1.050.000 warrants til tre bestyrelsesmedlemmer
Eventuelt

Konsulent/Senior Projektleder Henrik Winther Knudsen blev af bestyrelsen valgt som dirigent.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen ved selskabsmeddelelse nr. 38 – 2021 den 31. marts 2021 var lovlig samt rettidigt indkaldt jf. selskabets vedtægter.
Ligeledes konstaterede dirigenten, at nominelt DKK 502.530 (10.050.594 stemmer) svarende til 55,16% af aktiekapitalen, var mødt eller repræsenteret på generalforsamlingen. Aktiekapitalens størrelse på tidspunktet for generalforsamlingen udgjorde DKK 911.096,30 svarende til 18.221.926 aktier, hvilket i forhold til indkaldelsen havde ændret sig grundet den mellemliggende aktieemission.
Dirigenten gennemgik vedtagelseskravene til dagsordenens punkter.

Valg af bestyrelsesmedlemmer i dagsordenens pkt. 1 ved simpelt flertal.
Dagsordenens pkt. 2 skulle jf. Selskabslovens § 106 vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer såvel som af den del af selskabskapitalen, som var repræsenteret på generalforsamlingen.  

2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede kapital udgjorde 6.700.396 stemmer
Ad. 1            
Generalforsamlingen indvalgte énstemmigt Bjarne Moltke Hansen og Jesper Christensen som nye bestyrelsesmedlemmer. Jens Munch-Hansen samt Niels Kåre Bruun udtrådte samtidigt af selskabets bestyrelse. Formanden rettede en stor tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer for indsatsen for og med Odico siden 2018. Odicos bestyrelse består herefter af Søren Ravn Jensen (formand) samt Bjarne Moltke Hansen og Jesper Christensen.
Ad. 2            
Generalforsamlingen vedtog at tildele op til i alt 1.050.000 warrants til bestyrelsesmedlemmernes på de vilkår og betingelser, der fremgår af Bilag 2 i indkaldelsen.
Dirigenten oplyste, at udnyttelseskursen er DKK 14,76 beregnet som gennemsnittet af lukkekursen for selskabets aktier på Nasdaq First North Copenhagen i perioden 25. marts til 22. april 2021.
Dagsordenens punkt 2 blev ligeledes énstemmigt vedtaget med 10.050.594 stemmer
 Ad. 3            
Der var ingen forhold til behandling under punktet eventuelt
 
Tiltrådt af generalforsamlingens dirigent Henrik Winther Knudsen
 
Forespørgsler vedrørende denne meddelelse skal rettes til:
 

Kontakter

Anders Bundsgaard, CEO, +45 22 22 12 35, anders@odico.dk

Christian Ejlskov, Certified Advisor, EY Godkendt Revisionspartnerselskab, +45 2529 4130

Om Odico A/S
Odico® er en pioner indenfor robotteknologi og digital fremstilling. Vores mission er at transformere den globale byggebranche.
Ved hjælp af teknologi øger vi effektiviteten og frigør branchens innovative potentiale.
Vi er en innovations- og udviklingsorienteret virksomhed. Således er vi involveret i flere forsknings- og udviklingsprojekter og vi rummer internationalt ledende ekspertise inden for robotløsninger og digital fabrikation.
Læs mere om Odico og se eksempler på vores mange cases på www.odico.dk
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Leave a Reply