22.4.2021 16:33:04 CEST | Investeringsforeningen Formuepleje |
Forløb af generalforsamling
Investeringsforeningen Formuepleje har afholdt ordinær generalforsamling torsdag den 22. april 2021 kl. 15.30.
Årsrapport
Årsrapporten udviste et resultat for foreningen på 1.019 mio. kr. med en stigning i formuen på 7.855 mio. fra 22.800 mio. kr. ultimo 2019 til 30.655 mio. kr. ultimo 2020. Stigningen kunne i høj grad tillægges nettoemissioner i afd. Globale Aktier Akk.
Der var for foreningens afdelinger foreslået udbetaling af følgende udbytter:
Afdeling
ISIN-kode
I kr. pr. bevis.
Danske Aktier
DK0060269157
8,10
Rusland
DK0010237809
1,70
Globale Aktier
DK0060337095
2,60
Forbrugsaktier
DK0060337335
18,50
Obligationer
DK0060632925
2,20
Global High Yield
DK0016108640
4,80
EM Virksomhedsobligationer
DK0060632842
13,00
Der blev endvidere henvist til fondsbørsmeddelelse af den 21. januar 2021 for Investeringsforeningen Formuepleje, hvoraf fremgik, at de foreslåede udbytter for afdeling Danske Aktier, afdeling Rusland, afdeling Globale Aktier og afdeling Forbrugsaktier allerede var udbetalt som á conto udbytter.
De foreslåede udbytter for Afdeling Obligationer, Afdeling Global High Yield og Afdeling EM Virksomhedsobligationer vil først være til disposition den 7. maj 2021. Dispositionstidspunktet var udskudt på baggrund af de vedtægtsændringer, der var foreslået for Afdeling Obligationer, Afdeling Global High Yield og Afdeling EM Virksomhedsobligationer.
Generalforsamlingen godkendte årsrapporten, herunder de foreslåede udbytter og honorar til bestyrelsen.
Forslag om fusion og vedtægtsændringer
Generalforsamlingen godkendte de af bestyrelsen fremsatte forslag til fusion og vedtægtsændringer under forudsætning af Finanstilsynets godkendelse.
Valg til bestyrelsen
Carsten With Thygesen og Michael Vinther var på valg og var villige til genvalg. Bestyrelsen indstillede, at begge blev genvalgt.
Generalforsamlingen godkendte indstillingen, hvorefter bestyrelsen kom til at bestå af følgende bestyrelsesmedlemmer: Carsten With Thygesen, Lars Sylvest, Michael Vinther og Hanne Søndergaard Birkmose.
Valg af revision
Bestyrelsen foreslog genvalg af EY Godkendt Revisionspartnerselskab som Foreningens revisor.
Generalforsamlingen godkendte indstillingen, hvorefter EY Godkendt Revisionspartnerselskab blev genvalgt.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Søren Astrup på tlf. 87 46 49 20.
Med venlig hilsen
Søren Astrup, direktør
Formuepleje A/S
Kontakter
Søren Astrup, Direktør, 87 46 49 20, sa@formuepleje.dk
Om Investeringsforeningen Formuepleje
Investeringsforeningen Formuepleje er stiftet den 14. november 1994. Foreningen er registreret hos Erhvervsstyrelsen med CVR-nr. 18226243 og Finanstilsynet med FT-nr. 11080. Foreningens investeringsforvaltningsselskab er Formuepleje A/S.
Der kan findes yderligere information om Foreningen på www.formuepleje.dk.
Vedhæftninger
2021-04-22 – IFF – Selskabsmeddelelse – Forløb ordinær generalforsamling_Signed.pdf