Indkaldelse til ordinær generalforsamling i BactiQuant A/S

30.3.2021 16:06:13 CEST | BactiQuant A/S |
Indkaldelse til generalforsamling
Bestyrelsen i BactiQuant A/S indkalder herved selskabets aktionærer til ordinær generalforsamling, der finder sted:

Torsdag den 15. april 2021 kl. 15:00, Dr Neergaards Vej 3, 2970 Hørsholm
COVID-19-foranstaltninger
I lyset af COVID-19-situationen opfordres samtlige aktionærer – af hensyn til alles sikkerhed og for at mindske risikoen for smittespredning i videst muligt omfang – indtrængende til ikke at deltage fysisk i generalforsamlingen.
Aktionærerne vil i stedet have mulighed for at følge generalforsamlingen via livestreaming og til at stemme forud for generalforsamlingen – enten ved brevstemme eller ved at afgive fuldmagt til bestyrelsen. Generalforsamlingen vil blive afholdt på dansk på selskabets adresse, og der vil ikke blive serveret forplejning.
Hvis en aktionær, mod forventning, ønsker at deltage fysisk i generalforsamlingen, skal der bæres mundbind for at få adgang til og deltage i generalforsamlingen. Deltagere skal derudover som betingelse for deltagelse følge Sundhedsstyrelsen gældende anbefalinger samt eventuelle anvisninger fra generalforsamlingens dirigent, herunder respektere eventuelle afstandskrav. Hvis du er syg, utilpas eller på anden måde har mistanke om, at du kan være smittet med COVID-19, beder vi dig om at blive hjemme.
 
Dagsorden
Den ordinære generalforsamling indkaldes med følgende dagsorden i henhold til vedtægternes punkt 8.19:

Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten
Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab
Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for indeværende regnskabsår
Valg af bestyrelse
Valg af revisor
Opdatering af de registrerede oplysninger om Selskabets reelle ejerskab
Eventuelle forslag fra bestyrelse og/eller direktion
Eventuelt

De fuldstændige forslag følger nedenfor.
 
Fuldstændige forslag
Ad 1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslår, at advokat Nicholas Lerche-Gredal vælges som dirigent.
 
Ad 3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender den reviderede årsrapport for 2020.
 
Ad 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender bestyrelsens forslag til disponering af resultatet, der fremgår af den fremlagte reviderede årsrapport.
 
Ad 5. Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for indeværende regnskabsår
I henhold til selskabets vederlagspolitik foreslår bestyrelsen, at generalforsamlingen godkender bestyrelsens vederlag for det indeværende regnskabsår som følger:

Bestyrelsesmedlemmer modtager et honorar på DKK 100.000
Bestyrelsesformanden modtager et honorar på DKK 240.000

 
Ad 6. Valg til bestyrelse
Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende medlemmer til bestyrelsen:

Henrik Enegaard Skaanderup, bestyrelsesformand
Leo Rasmussen
Morten Miller

 
Bestyrelsen foreslår at udvide bestyrelsen med valg af:

Mette Juhl Jørgensen
Michael Stanley Pedersen

Beskrivelser af Mette Juhl Jørgensen og Michael Stanley Pedersen er vedlagt indkaldelsen som bilag.
 
Ad 7. Valg af revisor
Bestyrelsen foreslår genvalg af KPMG P/S.
 
Ad 8. Opdatering af de registrerede oplysninger om Selskabets reelle ejerskab
Bestyrelsen vurderer, at der ikke behov for at foretage ændringer af de registrerede oplysninger om selskabets reelle ejerskab.
 
Hørsholm, 30. marts 2021
Bestyrelsen
*****
Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret
Selskabets aktiekapital udgør kr. 922.393,25 fordelt på aktier á kr. 0,05. Hver aktie à kr. 0,05 giver én stemme på generalforsamlingen.
 
Vedtagelseskrav
Vedtagelse af forslagene under dagsordenens punkt 1, 3, 4, 5, 6 og 7 kræver simpelt stemmeflertal, jf. vedtægternes punkt 8.14 og selskabslovens § 105.
 
Registreringsdato
En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen, der ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse, jf. vedtægternes punkt 8.8.
Registreringsdatoen er torsdag den 8. april 2021 kl. 23:59.
Det er kun aktionærer, der på registreringsdatoen er aktionærer i selskabet, der har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.
 
Afstemning, fuldmagt og brevstemme
Aktionærerne opfordres til at stemme enten ved brevstemme eller ved at afgive fuldmagt til bestyrelsen og dermed undlade at møde op på generalforsamlingen. Der kan kun afgives stemme via brevstemme, fuldmagt eller ved fysisk fremmøde efter tildeling af adgangskort. Der kan ikke afgives stemme via live-streamingen.
Brevstemme- og fuldmagtsblanket er vedlagt indkaldelsen som bilag, og er tilgængelig på selskabets hjemmeside på https://bactiquant.com/investors. Hvis brevstemme- og fuldmagtsblanketter anvendes, skal de sendes til Computershare A/S enten på gf@computershare.dk eller Computershare A/S, Lottenborgvej 26D, 1.sal, 2800 Kgs. Lyngby.
Brevstemmer og fuldmagter til bestyrelsen skal være modtaget senest mandag den 12. april 2021 kl. 23:59.
En brevstemme, som er modtaget, kan ikke tilbagekaldes.
 
Tilmelding og adgangskort
Deltagelse via live-streaming
Bestyrelsen opfordrer aktionærerne til at følge generalforsamlingen via live-streaming. For at kunne følge live-streamingen anmodes aktionærerne om at registrere deres e-mailadresse på selskabets aktionærportal, samt bestille et adgangskort. Ved bestilling af adgangskort kan angives om hvorvidt aktionæreren har til hensigt at møde fysisk eller livestreame generalforsamlingen. Aktionærportalen er tilgængelig på selskabets hjemmeside på https://bactiquant.com/investors, eller som alternativ til aktionærportalen udfylde tilmeldingsblanketten, der er vedlagt som bilag til indkaldelsen Tilmeldingsblanketten skal sendes til Computershare på gf@computershare.dksenest mandag den 12. april 2021 kl. 23:59. Information og link til live-streamingen vil herefter blive sendt til den e-mailadresse, som aktionæren har angivet på aktionærportalen.
 
Fysisk fremmøde (anbefales ikke af bestyrelsen)
Såfremt aktionærer ønsker at møde op fysisk, og ikke følge bestyrelsens opfordring til i stedet at følge generalforsamlingen via live-streaming og enten brevstemme eller afgive fuldmagt til bestyrelsen, gælder følgende:
En aktionær eller dennes fuldmægtig, der ønsker at deltage fysisk i generalforsamlingen, skal senest mandag den 12. april 2021 kl. 23:59 have anmodet om at få udstedt adgangskort. Adgangskort udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen, eller som selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.
Adgangskort til generalforsamlingen kan rekvireres via selskabets aktionærportal eller tilmeldingsblanketten med dennes instrukser for deadlines og forsendelse. Tilmeldingsblanketten er vedhæftet som bilag til indkaldelsen.
Aktionærerne opfordres til at registrere deres email og bestille adgangskort via Aktionærportalen, som kan tilgås via følgende link https://bactiquant.com/investors.  Hvis der ikke er oplyst en emailadresse, så kan adgangskortet downloades via aktionærportalen.
 
Såfremt aktionærer trods COVID-19 restriktioner møder fysisk op til generalforsamlingen, da skal adgangskortet medbringes til generalforsamlingen enten elektronisk på smartphone/tablet eller i printet udgave.
Stemmesedler vil blive udleveret i adgangskontrollen på generalforsamlingen.
Aktionærer, der deltager fysisk i generalforsamlingen, skal bære mundbind i overensstemmelse med de nuværende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Hvis du er syg, utilpas eller på anden måde har mistanke om, at du kan være smittet med COVID-19, beder vi dig om at blive hjemme.
Fremlæggelse af dokumenter
Senest 2 uger før generalforsamlingen vil dagsordenen og de fuldstændige forslag samt årsrapporten være tilgængelige for aktionærerne på selskabets hjemmeside på https://bactiquant.com/investors.
 
Spørgsmål fra aktionærer
Aktionærerne kan forud for generalforsamlingen indsende korte skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om forhold af betydning for vurdering af årsrapporten for 2020 eller selskabets stilling i øvrigt eller for eventuelle forslag, hvorom der skal træffes beslutning på generalforsamlingen. Sådanne spørgsmål skal sendes via e-mail til investor@bactiquant.com. Af praktiske årsager bedes aktionærerne stille spørgsmål senest mandag den 12. april 2021 kl. 12.00.
Under generalforsamlingen kan aktionærerne stille korte skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse ved hjælp af live-streamingens beskedfunktion og mundtligt ved fysisk fremmøde.
Af hensyn til afviklingen af generalforsamlingen henstiller bestyrelsen til at aktionærer i videst muligt omfang indsender spørgsmål skriftligt forud for generalforsamlingen. Disse vil enten blive besvaret skriftligt forud for generalforsamlingen eller mundtligt på generalforsamlingen.
Bilag

Brevstemme- og fuldmagtsblanket
Tilmeldingsblanket
CV Mette Juhl Jørgensen
CV Michael Stanley Pedersen

Kontakter

Henrik Skaanderup, Bestyrelsesformand, +4540334470, henrik-skaanderup@mail.dk

John Norden, Certificeret rådgiver til Nasdaq First North, 20700200, jn@nordencef.dk

Morten Miller, CEO, +4523678732, miller@bactiquant.dk

Om BactiQuant A/S
Bactiquant has developed a technology that will revolutionize the monitoring of bacterial contamination levels in water and ensure optimum usage and handling of water around the world to the benefit of our customers and sustainability of our planet. To show our commitment to the environment, we have aligned our business with four of the UN’s Sustainable Development Goals. We believe that Bactiquant will be the world leader within mobile and online surveillance of bacterial contamination levels, and we are already well on our way. Headquartered in Denmark and operating across five continents, our customers come from a wide range of industries such as public water utility companies, industries needing water cooling or requiring wastewater treatment, as well as aquaculture.
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

BactiQuant GF 2021 Brevstemme- og fuldmagtsblanket.pdf

BactiQuant GF 2021 Tilmeldingsblanket.pdf

CV Mette Juhl Jørgensen.pdf

CV Michael Stanley Pedersen.pdf

Leave a Reply