10.2.2021 09:17:50 CET | Flügger group A/S |
Intern viden
Efter markant øget salg i regnskabsårets første halvår og fortsat styrket omsætning i de efterfølgende måneder opjusterer Flügger forventningerne til top- og bundlinje i 2020/21.
Flügger har oplevet markant øget kundetrafik – specielt på det danske og svenske marked – med stigning i salget til både private og professionelle. Samtidig er koncernens indtjening blevet styrket væsentligt. De positive resultater skyldes flere faktorer, herunder stigning i antallet af renoveringsprojekter igangsat under COVID-19-pandemien, positiv påvirkning fra opkøbet af malingproducenten Unicell i november 2019, samt effektiv omkostningsstyring.Som følge heraf opjusterer Flügger forventningerne til både omsætning og indtjening for regnskabsåret 2020/21. Forventningerne til indtjeningen hæves til 215-235 mio. DKK, svarende til en EBIT-margin i niveauet 10-11%, hvilket er tæt på en fordobling af de oprindeligt udmeldte forventninger i juni 2020. Samtidig opjusteres forventningerne til omsætningen til niveauet 2.100 – 2.150 mio. DKK.
2020/21
Oprindelige forventninger
6. aug. 2020 opjustering
7. okt. 2020 opjustering
12. nov. 2020opjustering
10. feb. 2021
opjustering
Omsætning
~ 2 mia. DKK
+ 2 mia. DKK
+ 2 mia. DKK
2.050 – 2.080 mio. DKK
2.100 – 2.150 mio. DKK
EBIT
~ 120 mio. DKK
130-150 mio. DKK
160-180 mio. DKK
200-215 mio. DKK
215-235 mio. DKK
EBIT-margin
~ 6%
~ 7%
~ 8-9%
~ 10%
~ 10-11%
Jimmi Mortensen, CEO, udtaler: ”De seneste mange måneder har været ganske usædvanlige. For Flüggers vedkommende har effekten af COVID-19 på vores forretning vist sig at være svær for os at forudsige. Efter et historisk flot 1. halvår og flere opjusteringer forventede vi, at efterspørgslen ville stabilisere sig til et – for Flügger og sæsonen – mere normalt niveau. Ikke mindst da månederne november-december er vores lavsæson og karakteriseret af reduceret kundetrafik.Vi kan dog konstatere, at hverken lavsæsonen eller nedlukningen af butikker har ændret på den positive trend. Trods nedlukning har vi været i stand til at servicere vores professionelle kunder. Vores private kunder har i stigende grad benyttet sig af Klik & Hent via vores webportaler.”
Med venlig hilsen
Flügger group A/S
Vedhæftninger
Download selskabsmeddelelse.pdf