23.12.2020 11:39:43 CET | Investeringsforeningen Formuepleje |
Andre oplysningsforpligtelser offentliggjort efter børsens regler
De forventede udbytter for regnskabsåret 2020 for Investeringsforeningen Formueplejes syv udbyttebetalende afdelinger fremgår af nedenstående skema. Udbytterne er foreløbige og kan ændre sig frem mod udbetalingstidspunktet.
Udbytterne er opgjort efter kravene til minimumsudlodning i henhold til ligningslovens § 16 C og opgøres på grundlag af det foreløbige regnskab for 2020. Opgørelsen er beregnet på baggrund af de:
Indtjente renter og udbytter samt modtaget refunderet udbytteskat.
Realiserede nettokursgevinster på obligationer og valutakonti.
Realiserede nettokursgevinster på kapitalandele.
Erhvervede, skattepligtige nettokursgevinster ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter.
Afholdte administrationsomkostninger.
Alle forventede udbytter er angivet i kroner pr. investeringsbevis.
De endelige udbytter for 2020 skal godkendes på den ordinære generalforsamling den 8. april 2021, hvorefter eventuelle restudbytter vil blive udbetalt. Foreningen havde i lighed med tidligere år planlagt, at alle udbyttebetalende afdelinger kunne udbetale acontoudbytter i februar. Imidlertid mangler der fra de danske skattemyndigheder klarhed over, om afdelingerne med obligationer kan indeholde aktivtyper, som betyder, at der skal tilbageholdes kildeskat af udbetalt udbytte hos investorerne. Vi forventer, at dette afklares inden april 2021.
Afdeling
ISIN-kode
I kr. pr. bevis.
Acontoudbytte februar 2021
Danske Aktier
DK0060269157
7,70
Ja
Obligationer
DK0060632925
2,20
Nej
Global High Yield
DK0016108640
5,10
Nej
Rusland
DK0010237809
1,40
Ja
EM Virksomhedsobligationer
DK0060632842
13,10
Nej
Globale Aktier
DK0060337095
2,60
Ja
Forbrugsaktier
DK0060337335
17,90
Ja
Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Søren Astrup på tlf. 87 46 49 20.
Med venlig hilsen
Søren Astrup, direktørFormuepleje A/S
Kontakter
Søren Astrup, Direktør, 87 46 49 20, sa@formuepleje.dk
Om Investeringsforeningen Formuepleje
Investeringsforeningen Formuepleje er stiftet den 14. november 1994. Foreningen er registreret hos Erhvervsstyrelsen med CVR-nr. 18226243 og Finanstilsynet med FT-nr. 11080. Foreningens investeringsforvaltningsselskab er Formuepleje A/S.
Der kan findes yderligere information om Foreningen på www.formuepleje.dk.
Vedhæftninger
Fondsbørsmeddelelse_forventet udbytte_IFF_Final.pdf