Ny salgschef sætter kursen fremad

17.11.2020 09:54:40 CET | Dataproces Group A/S |
Investor Nyheder
Dataproces har ansat en ny chef for Salg startende i denne uge, den 16. november 2020.
Signe Thiim Knudsen skal fra 16. november 2020 stå i spidsen for Dataproces’ salgsteam. Her får hun til opgave at tegne salgsorganisationen fremadrettet og stå i spidsen for at gennemføre den ambitiøse slagsstrategi, der ligger i kølvandet på børsnoteringen fredag den 13. november.

Signe kommer fra en stilling som Økonomichef i Vallensbæk Kommune. Hun er uddannet cand.polit. og videreuddannet inden for ledelse. Før Vallensbæk har hun været i Københavns Kommune, senest som leder af Kultur- og Fritidsforvaltningens centrale budget- og analyseafdeling.

”Vi har i Dataproces ledt vidt og bredt efter den helt rigtige person som afdelingschef for Salg – og det glæder mig at kunne byde Signe velkommen. Det styrker vores allerede dygtige salgsteam at få en faglighed ind, der har siddet på den anden side af bordet, og som ydermere kan bibringe Dataproces ekstra kræfter i form af indsigt, ledelse og overblik,” udtaler Kjartan Jensen, adm. direktør.
Kontakter

Kjartan Jensen, Adm. Direktør, 41210501, K@Dataproces.dk

Om Dataproces Group A/S
Dataproces er et innovativt IT- og konsulenthus med speciale i løsninger målrettet landets kommuner og deres digitale administration. Løsningerne spænder bredt. Fra robotteknologi og SaaS, over dataanalyser til sparring og rådgivning. Udgangspunktet og formålet er dog altid det samme: At bruge data til at skabe ny viden, smartere processer og øget effektivitet til gavn for både borger og kommune.At skabe værdi med data kræver kompetencer inden for næsten alle facetter af den kommunale organisation og forvaltning – i respekt for de mange regler, krav og hensyn, der omgiver en kommune. Det betyder, at den gode løsning er tværfaglig og findes i samarbejdet mellem det operationelle, økonomiske, juridiske og digitale. I Dataproces sætter vi en dyd i at arbejde tværfagligt, og at alle vores fagligheder, eksperter og teknologier er i spil i et hvert samarbejde. Dataproces – vi skaber værdi med data!
Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf

Leave a Reply