8.4.2026 09:42:27 CEST | Investeringsforeningen Formuepleje |
Indreværdi
Formuepleje A/S har afdækket en fejl i beregningen af indre værdi for følgende afdelinger under Investeringsforeningen Formuepleje, jf. § 75, stk. 1 i lov om investeringsforeninger mv.
Limittellus (ISIN: DK0060502631)
Globale Aktier (ISIN: DK0060337095)
Globale Aktier – Akkumulerende (ISIN: DK0061146602)
Der var en fejlberegning af afdelingernes indre værdi fra kl. 9.45 til 11.04 den 1. april 2026, hvor den oplyste indre værdi var mellem 0,55% og 0,61% for lav.
Investeringsforvaltningsselskabet har informeret Finans Danmark (tidligere Børsmæglerforeningen) om den pågældende fejl.
Meddelelsen vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside (www.formuepleje.dk).
Fondsmæglere, der har formidlet kunders handel af andele i det pågældende tidsrum, bedes informere de berørte investorer om forholdet og opfordre dem til at kontakte Formuepleje A/S med henblik på berigtigelse af fejlen.
Investorer, som hverken har købt eller solgt andele i tidsrummet, er ikke påvirket af fejlberegningen.
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Steen Lunde på tlf. 87 46 49 50.
På foreningens vegne,
Peter Kjærgaard, direktør
Formuepleje A/S
Om Investeringsforeningen Formuepleje
Investeringsforeningen Formuepleje er stiftet den 14. november 1994. Foreningen er registreret hos Erhvervsstyrelsen med CVR-nr. 18226243 og Finanstilsynet med FT-nr. 11080. Foreningens investeringsforvaltningsselskab er Formuepleje A/S.
Der kan findes yderligere information om Foreningen på www.formuepleje.dk.