25.1.2024 17:27:12 CET | Q-Interline A/S |
Selskabsmeddelelse
Selskabsmeddelelse nr. 14, Tølløse, den 25. januar 2024 Meddelelsen indeholder intern viden.
I fortsættelse af Selskabsmeddelelse nr. 13. af den 4. januar 2024, hvoraf det fremgik, at bestyrelsen arbejder på at sikre yderligere kapital, planlægger Q-Interline A/S et udbud af nye aktier, der begynder efter udsendelsen af denne meddelelse.
Målet er at udvide kapitalen med minimum DKK 3,1 mio. under henvisning til selskabets vedtægter §5.1.2, samt at øge selskabets lånefaciliteter med DKK 5 mio.
Bestyrelsen i Selskabet forventer at udstede op til nominelt DKK 34.404,00 nye aktier i en rettet emission uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer til markedskurs og ved gældskonvertering, jfr. vedtægtens § 5.1.2, og de nye aktier tildeles samme rettigheder som de eksisterende aktier.
Tegningskursen fastlægges af bestyrelsen til markedskurs. Den er fastlagt til DKK 7,22 pr. aktie, under hensyntagen til størrelsen af den rettede emission.
Selskabet har på tidspunktet for emissionen en aktiekapital på nominelt DKK 1.123.120 fordelt på 14.039.000 aktier à nominelt DKK 0,08.
Q-Interline A/S, som er noteret på Nasdaq First North Growth Marked Copenhagen (QINTER), er forpligtet til at offentliggøre ovenstående information i henhold til compliance med EU’s Markedsmisbrugsforordning punkt 17.
Yderligere oplysninger:
Q-Interline A/S:Stengårdsvej 7DK – 4340 TølløseCVR-nummer: 19614409Hjemmeside www.q-interline.com
Kontakter:
Martin Roithner HenriksenCEO / adm. DirektørTlf.: (+45) 53 80 06 09E-mail: mrh@q-interline.com
Steen Bjerregaard ChristiansenCFO / ØkonomidirektørTlf.: (+45) 31 24 54 18E-mail: sbc@q-interline.com
Certified AdviserNorden CEF A/SJohn NordenTlf.: (+45) 20 72 02 00jn@nordencef.dk
KommunikationGullev & Co. ApSBoris GullevTlf.: (+45) 31 39 79 99E-mail: borisgullev@gmail.comwww.gullev.co
Om Q-Interline A/S
Q-Interline er en ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.
Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.
Selskabet er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og Q-Interline har leveret analysesystemer til kunder i 43 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.
Selskabet har gennem mere end 27 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.
Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.
Vedhæftninger
Download selskabsmeddelelse.pdf